Så tog vi bilen og kørte ned til det smukke landskab lidt længere nede ad vejen. Vi steg ud i nattøj, morgenhår, Jackie-solbriller og venindetrøjer. Ikke mange sekunder senere stod vi med de respektive bagdele i vejret, for at fotografere pels, som næsten får mig til at dåne…
Mink og Swakara ikke alene i smukke farver, men også i Susannes smukke designs, så jeg stadig sveder ved tanken om at eje.
Se bare her…
Jeg forelskede mig hver eneste gang en ny jakke blev hentet ud fra bagenden af bilen. Den ene er smukkere end den anden, men jeg har en forkærlighed for Swakara og da denne jakke blev fundet frem, var jeg solgt – eller vel nærmest klar til at sælge… hus og hjem, for at eje…
Den kunne virkelig klæde mig. Jeg er helt sikker. Sådan lige ned over bagdelen og så afsted ud i solnedgangen. Jeg er håbløst forelsket, men den lille korte model her på billedet koster den nette sum af 32.000 kroner, så det er ikke lige i morgen, at jeg erhverver mig sådan en.
Man må jo godt drømme, ikke…
Der var mink i chokoladebrun, sort og lilla. Der var kort og lang og midt imellem. Der var Swakara i honningfarvet, som den ovenfor. Der var sort Swakara og der var skind i lige så mange smukke farver og modeller. Der var simpelthen en guds velsignelse af skønheder og jeg bliver altid så glad, når jeg konstaterer, at hun stadig er hamrende dygtig, hende tanten. Jeg bliver så stolt af hende!
Billederne er led i en opdatering af hjemmesiden, for det er på tide. Vi har lidt dårlig samvittighed, men den slags har det med at fordufte i takt med de grin, som morgenhår, solbriller og undren fra de forbipasserende kan afstedkomme. Vi har det skønt :-)
6 kommentarer
Liselotte
11. juli 2008 at 17:36Det kan man da godt sige, MrsCute… så det bliver vist ved drømmen, men hvor var den dog smuk… *suk*
MrsCute
11. juli 2008 at 17:32Ååååh hvor jeg forstår din forelskelse. Men 32K er jo også en slags penge ;-)
Ella
10. juli 2008 at 18:16Suuuuuukkkkk!!!! :-)
Liselotte
10. juli 2008 at 17:13Sister Bonde, jeg ønsker mig vist sådan en honningfarvet lammesag, men det er ikke død om. Jeg skal nok overleve uden og jeg bytter IKKE med Spideren ;-)
Steen, det er da ikke at være træls, at have en holdning til tingene :-)
Forøvrigt er det ikke minken, jeg vil ønske mig. Jeg kan lide Swakaraen, som er et lammeskind. Det skind gør mig glad med alle sine krøller og den honningfarve er da bare smuk…
Jeg har det nok lidt som du hvad angår minken, men når det er sagt, så er det ren og uforfalsket luksus at bære mink. Det er usigeligt smukt og blødt og…. *suk*, men jeg kunne ikke forestille mig, at en mink og jeg er forenelige. Helt ærligt… du har sgu da set mig ;-)
Ungerne? Dem har vi da forlængst skræmt ad h… til med numserne i vejret nede i vejkanten tidligere. Dem ser ingen de næste mange dage… ;-)
Steen Brølling
10. juli 2008 at 16:11Hmmm. Ikke for at virke træls, men at køwe’ en minkpels fremmer hverken minkens forhold i fangenskab eller de danske vilde dyrs forhold. Så behold du blot tegnedrengen i baglommen, indtil de finder et bedre alternativt mål.
Ikke at pels ikke er en go’ ting. Jeg mener blot at den skal komme fra vilde dyr, som hverken er indført eller holdt i fangenskab. Så nårrh ja. Hvis minkene er vilde dyr fra USA, er såmænd okay…
Lidt dyreetisk velfærd og/eller politik skal der vel være plads til! :)
Og så forresten goe’ sommedage der i Vorupør. Og hvis du ser nogen småbørn (<= 10), ka’ du jo lige holde dem i ørerne, nu hvor jeg ikke er der til at gøre det :)
Sister Bonde
10. juli 2008 at 15:43Er det ikke bare et spørgsmål om at sige til Kenneth – ikke flere biler – nu er det pels på gårdspladsen.
Hvis du har tid: Hvordan skifter man sit billede (avatar) i wordpress, kan simpelthen ikke finde det. Og du skifter jo – bare en gang imellem – så jeg tænkte :D