Tanten fik forøvrigt sin trøje og den passer perfekt. Hun er glad og så er jeg glad. Så enkelt er det…
Vi skulle naturligvis også lige se de nye garnindkøb og så var det, at jeg igen fik set Kenneths sorte garn, som er så usandsynligt smukt. Pludselig fortrød jeg bittert, at jeg ikke havde købt sort garn til en trøje til mig. Uha, som jeg fortrød. Måske jeg i dag er nødt til at køre til Hurup. Jeg ved, at tanten er let at lokke…
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
3 kommentarer
Liselotte
10. juli 2008 at 17:07Jeg kørte, gjorde jeg… ;-)
Kirsten
10. juli 2008 at 15:52Glæder mig til at se billeder af nyindkøbene, Liselotte – der er en form for forløsning i at se det andre har købt, ikke? Og så sparer jeg penge på den måde… ;-)
Charlotte Illum Larsen
10. juli 2008 at 11:09Du kører da bare Liselotte – som de siger i reklamerne “Because your worth it”