Jeg vågner tidligt den ene morgen efter den anden. Måske kunne jeg blive irriteret over det, fordi det ikke bliver til mange timers søvn, men jeg har det omvendt. Jeg elsker det!
Jeg får uendeligt lange sommerdage på den måde. Sådan nogle dage, hvor ikke ét eneste minut spildes på søvn, men hvor jeg vågner frisk og klar mellem 5 og 6. Jeg springer ud af sengen og glæder mig til at tage hul på endnu en dag. Jeg er glad indeni og udenpå.
Jeg er tilfreds med livet, som det flasker sig denne sommer og det at vågne tidligt er ikke nyt for mig, men noget, som har været gemt væk i de mange år, hvor krop og sjæl hele tiden var belastet til det yderste. Da havde jeg brug for søvnen. Det er gået op for mig, at de sidste mange år med Alexander kostede rigtigt mange kræfter. De vender tilbage nu, kan jeg mærke og jeg er så glad for netop det. Det er en gave, synes jeg. Jeg synes vist også, at den er velfortjent.
At vågne klokken fem, lade morgenhår være morgenhår og stikke de bare tæer i sko, inden jeg sniger mig ud, starter bilen og kører en tur ned til havet, det er også en gave. En af de store og jeg er så utroligt glad for, at jeg fik arrangeret denne uge i Vorupør. Den gør så godt for min sjæl, kan jeg mærke.
At lade verden vågne i eget tempo, mens man traver stranden tynd på jagt efter hulsten, se det er lykken for sådan en som mig. Ganske enkelt.
Det bliver forøvrigt en vidunderlig dag :-)
14 kommentarer
Liselotte
9. juli 2008 at 11:37Mokken, en måned… tror jeg ;-)
Ella, det er den dejligste ferie i hele verden – og ja, den var tiltrængt :-)
Ella
9. juli 2008 at 11:36Det er den dejligste læsning i verden, Liselotte – den her ferie har du trængt til i mange år! :-)
Mokken
9. juli 2008 at 11:12Åååh, nedtælling til Thy – hvor lang tid plejer en måned at være om at gå?
:-)
Liselotte
9. juli 2008 at 10:42Jeg tror ikke mit søvnbehov er særligt stort, Hege, for jeg bliver ikke søvnig i løbet af dagen. Jeg er bare tilpas :-)
Hege
9. juli 2008 at 10:25Det er deilig å få en lang dag, og at den starter tidelig er heller ingen ulempe. Det høres deilig ut. Spørsmålet er bare om du ikke er søvnig. Selv sover jeg mye nå på sommeren, nå som jeg kan, og jeg er sjelden oppe før ni. Og så er jeg energisk og våken til midnatt. Hvis jeg hadde våknet så tidlig som du gjør, ville jeg nok vært litt fortvilet, og det er fordi det ville resultere i øyelokk som glir igjen et stykke utpå dagen. I går hadde vi en hyggelig gjest her til klokken var elleve på kvelden, – hvordan skulle det gått da?
Liselotte
9. juli 2008 at 10:16Anita, jeg har det fantastisk. Helt og aldeles :-)
Anita
9. juli 2008 at 09:36Det lyder som om du har det fantastisk…og heldigvis smitter det! Føler allerede dagen blive lidt lysere, selvom jeg sidder fast bag et skrivebord og der er længe til min ferie:-)
Liselotte
9. juli 2008 at 09:09Ferie er tid for fleksible sengetider og det er dejligt :-)
Jeg flexer også livligt, men de tidlige morgener er jeg altså glad for. Alene at vide, at der er plads til en siesta på langs, hvis behovet opstår, er skønt, men jeg har endnu ikke benyttet mig af det :-)
Louise
9. juli 2008 at 08:48Jeg er også vild med de sene nattetimer – Her i ferien har jeg endda været nød til at være bestemt med at få noget søvn, for ellers kunne jeg sagtens blive oppe til 4.30 – hvor husbonden står op… I går gik jeg fx i seng kl. 01.00, da jeg har en aftale idag – men sløset som jeg er, kom jeg først til at sove omkring kl. 02.00… hmmm…. Rent luxsus… :)
Inge
9. juli 2008 at 08:37Vi er også tidligt oppe i vores ferie….vi har nemlig fået en hundehvalp. Den sødeste lille berner sennen, men sådan en fyr er frisk når det bliver lyst….men skidt man siger jo også at de er hvalpe alt for kort tid – og den tid får vi da ihvertfald meget ud af.
Lisbeth Bula
9. juli 2008 at 08:08Jeg skulle ønske det var slik for meg. Sent i seng og tidlig opp. Men jeg er lykkelig nå med ferie for da er jo jo ikke sliten av noen verdens ting og sovner rundt midnatt og er opp 7. Det er litt Ole Brumm for meg også: Ja takk, begge deler. En stille tur med hunden og en herlig kaffe alene- med computeren. For et fabelaktig liv!
Jeg kan skjønne forandringen i ditt liv. Min søster har en handicappet sønn og nå er han i bolig rett ved der de bor og de finner igjen dagene sine fordi de kan sove om nettene..
Ha en god ferie dag.
MarieE
9. juli 2008 at 08:03Jag var ute med hunden strax efter 5. En underbar morgon med sol, ro, dagg i gräset….inga människor ute. Är på kontoret sedan 7 men det är ok, för sedan har jag hela kvällen att göra vad jag vill innan sängdags vid midnatt. Måste köpa knappar till min CirkaCardigan idag. Njut av denna nya dag!
Liselotte
9. juli 2008 at 07:57Marianne, jeg genkender det, du skriver. Sådan var det netop også for mig. De sene nattetimer, hvor huset var faldet til ro, var mine og jeg elskede dem, for de var de eneste tidspunkter, hvor jeg havde ro.
Når det er sagt, så går jeg heller ikke decideret tidligt i seng. Jeg sover vel omkring midnat, men mit søvnbehov har heller aldrig været særligt stort :-)
Marianne
9. juli 2008 at 07:52Du taler så meget russisk…. det der med at stå tidligt op og nyde det…. Jeg har svært ved at gå tidligt i seng selv om jeg altid skal tidligt op pga. lillemanden. Sådan som du har det med at nyde en stille morgen – sådan har jeg det sent aften/nat. Hvor alt er stille og bare kan høre sin egen vejrtrækning – det er stort……