Kenneth er endelig nået frem. Med sig havde han en computer og diverse udstyr, som skulle hjælpe med at løse problemet omkring netværket heroppe. Han fik ikke fred mange minutter, for jeg ville ned og købe fisk!
Lige ved nedgangen til stranden ligger et par steder og vi valgte det første og bedste, fordi vi ikke ved bedre, men vi blev heller ikke skuffede. Udvalget var bredt og i bassiner lå hummere og ventede på, at nogle skulle gøre en ende på deres liv. Nå ja, det ved de vel i grunden ikke, men det var derfor, de lå der.
Det er svært at vælge, når man er vild med fisk, men vi endte med en helt igennem traditionel laks, fordi vi ved, at Oline gider spise den. I morgen står den på krabber, har jeg besluttet. Det elsker hun!
Jeg snuppede fiskefrikadeller med i farten og de er gode. GODE!
I morgen skal der også pil-selv-rejer på bordet. Med hjemmerørt Aioli bliver de en himmerigsmundfuld. Uha, som jeg trængte til et besøg hos den fiskemand.
Bagefter smuttede vi en tur ned omkring Fru Thomsen…
Gad vide om hun er opkaldt efter konen, mor eller en helt anden…
Der var skønt på stranden, selvom mørke skyer kom og gik. Tørvejr var der og ind imellem har solen skinnet skønt i dag. Vi har kun fået et par småbyger hele dagen, så jeg klager ikke det mindste.
På stranden ligger bålet stadig. Måske venter det på Sankt Hans 2009. Måske er vi heldige, at de tænder det snart.
Hulsten havde jeg ikke tid til at kigge efter, men de findes ellers i rigt mål ved præcis denne strand. Jeg skal nok nå at finde et par stykker. Jeg vil!
Hernede ved molen ligger isboder. Det er her turisterne finder vej til. Der er utroligt hyggeligt og slet ikke overfyldt, som der er ved mange af de andre strande langs Vesterhavet. Her er ro og god tid. De lokale sidder på bænkene og ryster sikkert på hovedet af alle os tosser, som traver op og ned ad stranden, men de smiler og har overskud til venlighed på trods af at være blevet invaderet. De er vel vant til det.
Nu er vi hjemme igen. Det internet, som angiveligt skulle være tilgængeligt for alle uden de store armbevægelser, men ikke virkede for nogen af os, virker nu pludselig. For alle! Oline og Kenneth er tabt for omverdenen. De er på!
Jeg strikker. Og ser tv. Og drikker kaffe. Og så blogger jeg ind imellem. Jeg hygger mig. Grundigt :-)
22 kommentarer
Karsten Thomsen
2. oktober 2012 at 22:09Hej Liselotte
Synes det er et godt indlæg ang ,Vorupør og det de har gang i at gøre ved stedet.
Det skal gøres med forsigtig,hvis det er miljøet der skal bevares,men det er jeg meget bange for der ikke bliver tænkt på.
Mvh
Karsten
Vorupør
Liselotte
3. august 2008 at 08:18Krista, hvor er det skønt, at du gider lægge en kommentar :-)
Tillykke med Karsten og se så lige af at få ham til at gøre en anstændig frue ud af dig – det er da vist på tide, når båden allerede ligger der ;-)
Krista Sørensen
3. august 2008 at 00:40Vedr. båden fru Thomsen : Ejeren hedder Karsten Thomsen og jeg hedder Krista. Jeg bliver evt. den kommende fru Thomsen
Liselotte
8. juli 2008 at 12:24Karin, Vorupør er akkurat, som den skal være :-)
Lærlingen alias Fru Thomsen, det er måske en sommerflirt… :-)
Lærlingen
8. juli 2008 at 11:57Fru Thomsen. Det er omtrent alle konerne i min familie.
Nu tænker jeg så bare på hvem der lige har været forbi Vorupør og efterladt sådan et indtryk :-) Og den brede bag – den hører også til i vores familie :-) En sommerflirt måske!
Karin
8. juli 2008 at 11:57Ja, Vorupør er det dejligt sted; råt og roligt på samme tid. Og der er da lige præcis det handelsliv der skal være for at man hverken bliver overrendt af turister eller uddør så længe man er der. Fiskehandleren er jeg også helt med på – mums!
Liselotte
7. juli 2008 at 23:31Solveig, jeg forstår godt, at de nød aftenen. Den har været skøn.
Vorupør kunne godt gå hen og blive et længerevarende bekendtskab for mit vedkommende, kan jeg mærke :-)
Solveig
7. juli 2008 at 23:00Nej nej..:-)
De sad og nød sommeraften i havehuset med udsigt til havet..
Det er meget sjovt, at os her over fra øen, er blevet så tosset med den skønne plet.. Men vi er blevet enige om, at det er fordi her har vi bøgeskovene og vi bor tæt og her er bestemt ikke højt til loftet.
I Vorupør er der højt til loftet, ingen skove og bestemt ingen træer og så er der frisk luft..
Vi er de sidste 20 år kommet i Vorupør på alle årstider.. Jeg kan bedst lide en kold og mørk aften i februar måned… Ud over klitterne og ned til stranden ind til molen og så hjem gennem byen.. og man møder ikke et menneske.. Det er skønt..
Liselotte
7. juli 2008 at 22:51Jeg håber ikke, at I hørte grimt om nogle folk inde fra Aalborg, Solveig?
;-)
Solveig
7. juli 2008 at 22:47Jeg ved det, der er skønt:-)
Min kære mand blev helt mør, da han så dine billeder..
Så vi måtte lige ringe til Vorupør og høre hvordan det stod til..
Liselotte
7. juli 2008 at 22:36Solveig, du kan roligt regne med, at der er skønt heroppe – og tak for tips. De er velkomne :-)
Solveig
7. juli 2008 at 22:17Fiskefrikadellerne i røgeriet er heller ikke dårlige:-)
og “den bette Butik” der får du kvalitet..
Puha Liselotte jeg bliver helt “dårlig” når jeg ser dine billeder fra Vorupør.. Det er jo vores absolute feriested, men desværre ikke denne sommer..
Hvis I trænger til kød og pålæg så kør ind til Søren i slagterbutikken. Der findes ikke bedre..
Liselotte
7. juli 2008 at 20:23Peter – det er hun. Ligesom mig ;-)
Mille, begge steder er vidunderlige, men på hver deres måde :-)
Mille
7. juli 2008 at 20:17Iiiih hvor jeg gläder mig til den dag vi skal til Vorupör. Det lyder som et ferieparadis i mine öre. Og så vidste jeg heller ikke at Berlin var så intressant (sikken katedral!). Jammen hvor har jeg da haft mine lyttelapper i hele mit liv??? Tak for tips! Og hyg jer!
Peter
7. juli 2008 at 20:16Tak for billeder. Man kan næsten lugte fisk og hav.
Er hun ikke lidt bred bag til hende Fru Thomsen ?
Liselotte
7. juli 2008 at 19:38Jo for pokker, Estermarie :-)
Estermarie
7. juli 2008 at 19:16Ja ikke? Mums
Liselotte
7. juli 2008 at 19:14Joan, jeg tror altså, at jeg er enig med dig. Jeg er vild med at være her. Her er så dejligt. Helt stille. Nogle ville sikkert finde det frygteligt kedeligt, for her er ikke meget handelsliv, men her er lige det, jeg gerne ville finde. Ro. Masser af ro… :-)
Liselotte
7. juli 2008 at 19:12Steen, det bedste er anbefalinger fra en lokalkendt. Fiskehandlerens udvalg var imponerende og frikadellerne smager af mere :-)
Jeg vil huske blomster og grøntsager skal købes i “Den bette butik”. Jeg kigger efter butikken i morgen og kommer jeg derind, hilser jeg Finn :-)
Joan
7. juli 2008 at 19:11Årh…. Mit yndlingssted.
Nyder endnu mere end jeg plejer, at kigge ind til dig i disse dage.
Den bedste plet på landkortet – vorupør.
Steen Brølling
7. juli 2008 at 19:07I ska’ forresten huske at køwe’ jeres blomster og grøntsager i “Den bette butik” ca. midt i byen. Der får man kvalitet og service for pengene. Og nå ja. Så ku’ i også lige hilse Finn fra mig :)
Steen Brølling
7. juli 2008 at 19:05Ja det er en go’ fiskebiks, hvor jeg af og til kommer, hvis tænderne pludselig begynder at løbe i vand når jeg skal hjem fra job.
Men hende der Thomsen ved jeg ikke lige hvem der er gift med. Eller det ved jeg nok, men ka’ bare ikke erindre det…