Oline gad ikke, men jeg gør… så af sted det gik ned til stranden for en lille aftentur. Imens kunne hun lave aftensmad. Fin arbejdsfordeling, synes jeg…
Der er forbavsende mange mennesker i Vorupør lige nu. Turister, ligesom mig. De spiser kæmpestore is allesammen. Ikke som mig.
Jeg spiser ingenting, men sidder i sandet i stedet for. Der er smukt og stille. Sten er der nok af og krabbeskaller. Eget selskab er slet ikke så skævt…
Der er drama på vej, men så pludselig går der hul på skyerne og solen skinner igen. Det er magien ved havet. Og storheden. Og så er der bare sådan en ro, at jeg bliver blød som smør indeni.
Bagefter tager jeg bilen og returnerer. Oline har spist al aftensmaden. Nu kan jeg så smøre mig en klemme. Tak. Altså.
10 kommentarer
Liselotte
7. juli 2008 at 13:52Du kan tro, at jeg skal huske dem, Estermarie :-)
Estermarie
7. juli 2008 at 11:57Husk nu fiskefrikadellerne.
Liselotte
7. juli 2008 at 08:00Tina, jeg ville nu elske, at du var lidt nemmere at tage et spil Backgammon med, end tilfældet er lige nu ;-)
Jamen både Berlin og nu Sdr. Vorupør er steder, som gør godt for hjerte og sjæl. Jeg er meget heldig.
Kirsten, det ville de absolut. Jeg glemte mine akvarelfarver, men fotos kan sagtens danne basis for et billede eller to :-)
kirsten pauli
7. juli 2008 at 03:50all the photos would make beautiful paintings…
Tina - omme i London
7. juli 2008 at 01:15SUK, hvor er det laekkert at vaere paa sommerferie sammen med dig – baade i Berlin og I Sdr Vorupoeer!
Liselotte
6. juli 2008 at 23:12Jeg overlever i fin stil, så det går nok ;-)
Lupo, der er bare dejligt heroppe :-)
Lupo
6. juli 2008 at 22:36Sikke et dejligt billede… Det øverste – af trappen :)
Smukt
fisker & fernández
6. juli 2008 at 22:29Det var måske straffen for at slæbe hende med til Vorupør?! ;-D
Maria Jensen
6. juli 2008 at 21:57“Møgunge!” ;-) håber i hygger!
knus Maria
MrsCute
6. juli 2008 at 21:43Aej helt ærligt… det var da ikke særlig sødt af hende :-(