Sikke en dejlig dag. Sol fra skyfri, blå himmel og brankede ben. Strikketøj, kolde drikke og Oline fast forankret ved computeren. Stilhed.
Resultatet er til at tage og føle på…
Jeg satsede stort efter montering og smed den i en vaskemaskine, jeg ikke kender. Det gik. Den har fået en lidt hårdere medfart, end min egen maskine ville have givet den, men den overlevede og er klar til tanten, når hun kommer midt på ugen. Nu gider jeg altså heller ikke strikke flere i det garn…
Godt der er andet garn at strikke med, når aftenen skal tilbringes med Oline siddende foran computeren og mig i en lænestol med benene oppe. Jeg kan lige holde til det.
6 kommentarer
Liselotte
7. juli 2008 at 07:58Det var godt, tante Minni, for det var jo idéen. Vi glæder os også meget til at se dig :-)
minni
6. juli 2008 at 23:55hun vil elske den…og den gror fast,,, glæder mig til at se jer
sov godt
Liselotte
6. juli 2008 at 23:16Jeg håber, tanten bliver glad. Det er i hvert fald tanken :-)
Petra, the cardigan is for a friend, who’s arriving this wednesday. I hope, she will like it :-)
Wolligkeiten
6. juli 2008 at 22:42Even if I don´t speak your language I regulary “read” your blog. I am always enthusiastic about your photos. They are so beautiful. And I love your knitting. This cardigan is ever so smashing.
Have a nice evening,
Petra
Helle K.
6. juli 2008 at 21:33Det var da hos jer, man skulle være tante ;)
Rosanna
6. juli 2008 at 21:28Jeg er simpelthen vild med den trøje!!!