Jeg har vasket et par maskiner tøj. De hænger ude på snoren og tørrer.
Jeg har pakket spil til regnvejrstimer, stempelkanden og kaffen er lagt i kassen sammen med lidt af de ingredienser, som skal bruges for at lave en pavlova, for sådan en VIL jeg have i min ferie. Gerne med jordbær og blød flødeskum med vanillesmag.
Jeg har smidt Southern Comfort i kassen sammen med lidt whisky. Jeg gider godt drikke det.
Jeg har fundet garn frem, pakket strikkepinde og hæklenåle. Jeg har fundet et par bøger.
Jeg har nået at beundre klatrerosen, som lever en ubemærket tilværelse ovre ved tørrehjørnet. Den er så yndig. Lidt vild at se på, men fin og med en sart og forførende duft.
Jeg har pakket sengetøj, håndklæder, viskestykker og feriehumør.
Jeg har vækket familien. Jeg har instrueret dem i tidsrammen. Med fast stemme. Der er afgang om et par timer. Nu må de tage sig sammen. Ellers kører jeg selv. Alene. Ud til Vesterhavet.
Jeg har besluttet, at der skal travesko med. Og regnjakke. Og halstørklæde.
Så har jeg duftet lidt mere til klatrerosen. Og tænkt på at pakke akvarelfarverne ned i tasken. Måske gør jeg det.
Nu mangler kun tekstilerne. Det er vel bare en taske, der er stor nok og så i gang. Og bagefter et bad. Lidt at spise. Og så afsted.
Jeg glæder mig. Rigtig meget!
9 kommentarer
Liselotte
5. juli 2008 at 22:20Tak Line :-)
hanneb, akvarelfarverne kom ikke med. Der var ikke plads efter at have fyldt taskerne med spil og garn ;-)
hanneb
5. juli 2008 at 18:05Yes, du siger da noget – akvarelfarverne – dem havde jeg da glemt, de skal da også med. Turen går nordpå i morgen, skønt.
Ha’ en go’ ferie.
Line
5. juli 2008 at 16:17God ferie!
Liselotte
5. juli 2008 at 14:29Sådan lidt hist og pist ender vel også med at være det hele, Anne :-)
God tur!
Anne, Mandagspigen
5. juli 2008 at 13:38god tur, smutter selv afsted med næsten samme slags pakning ;-)
Liselotte
5. juli 2008 at 13:18Tak Posidriv – og det er jeg sikker på, at vi gør :-)
Posidriv
5. juli 2008 at 13:17Håper de får nokre herlege dagar ved havet! God tur! :)
Liselotte
5. juli 2008 at 13:06Sister, jeg ville elske at hilse for alvor på Lucie, men lad os se hvad energien rækker til, når den tid kommer ;-)
Sister Bonde
5. juli 2008 at 12:25Rigtig god fornøjelse og når du så kommer hjem, så ind i en flyver og op og besøge hende her: http://www.flickr.com/photos/alj/
Har været der x 3 – så det må være anbefaling nok ;o)