Ah… her er dejligt. Dejligt. Dejligt…
Vi bor i et skønt hus. Kæmpestort med masser af udenomsplads, tre terrasser, to badeværelser og internet. Til nogle af os. Altså…
Hold da helt op med at trække vejret, hvor nogle er blevet skuffede, for Kenneth og Oline kører Vista og så er det altså omtrent helt umuligt at koble på trådløst net udenfor matriklen. Efter sure, frustrerede og indebrændte familiemedlemmer, bestemte jeg, at Oline og jeg skulle se Vesterhavet og sådan blev det!
Vi bor i Sønder Vorupør, men tog bilen og kørte ind til fiskernes småbåde, for der er så hyggeligt derinde, når man bare lige skal trække vejr og grine lidt.
Da vi returnerede havde Kenneth opgivet internettet. Nu er der trusler om en køretur hjem omkring, for at hente Windows XP, som fandeme ikke er så skide besværligt, når det kommer til netværk. Gider han den omvej, skal han være velkommen, for jeg gider ikke frustrerede familiemedlemmer, som får nethunger, når de ved, at det burde være tilgængeligt.
Imens strikker jeg. Og hygger. Og drikker kaffe og cola. Jeg spiser jordbær og har bare tæer. Åh, som her er dejligt og der er en hel uge at tage af og sommervejr igen i morgen :-)
18 kommentarer
Liselotte
6. juli 2008 at 17:22Akkeja… i hvert fald er Vista ikke populært her lige nu… der er nogen der HADER det ;-)
Anita
6. juli 2008 at 15:53Jeg tror basisproblemet med Vista er alle de personlige indstillinger, man er nødt til selv at justere på, før skidtet virker optimalt for én. At den pludselig genstarter af sig selv (og at den ikke skal gøre det) er jo også noget, man selv kan indstille bagom det hele. Det samme med det trådløse netværk, for ikke at tale om sikkerhedsindstillingerne, der dog er langt mere sikre end den gamle XP’s. Alt er muligt selv at justere på, men det er drønirriterende, at man ikke bare kan suse derud af med det samme man får systemet ind på sin computer, uden at det skal gå i ged for én.
Der er meget meget mere og altsammen besværliggør det brugerens oplevelse af systemet. Også min. Havde jeg selv måttet bestemme, da jeg skulle ha’ min bærbare, så havde jeg helt klart valgt XP, men kun fordi jeg kender den og ikke har lyst til at prøve noget nyt i dén forbindelse.
Nu er jeg så dog kommet til at kende mere af Vista og har vænnet mig til forandringen, men havde jeg haft valget så… ;-)
Louise
6. juli 2008 at 15:02Her i huset har vi droppet Vistaen af samme grund, og er gået tilbage til XP bl.a. af den årsag men også en masse andre ting – som fx når computeren pludselig vil genstarte eller ikke fungerer som den gjorde, for “nogle timer siden, da man sidst sad der”…
Det lyder som om, at din PC godt kunne gå hen og blive ret populær her i ferien :) Forsat god ferie
Liselotte
6. juli 2008 at 13:33Anita, jeg tror de er ved at være Vista-kurerede, men begejstringen var ellers til at føle på, da de fik nyt “legetøj”. Jeg synes – og har hele tiden syntes – at det virker som ganske og aldeles besværligt legetøj, så jeg er glad for min XP :-)
Anita
6. juli 2008 at 10:17Jeg kan godt forstå han sukker. Det gjorde jeg eddermame LÆNGE efter, jeg havde fået Vista. Den smed mig af det trådløse netværk konstant og da jeg sad alene, kunne jeg ikke få skidtet til at virke igen. Da der så kom en nørd forbi, blev der justeret lidt på indstillingerne og den kanal, som skal ramme routeren og så virkede det igen.
Lige til næste gang, den var gal. Som jeg hele tiden har sagt, så er det noget forban*** Vistapis. Den er skyld i alt det, der er gået skævt i mit liv… eller noget.
Nå okay, den var så lidt intern, men du husker den sikkert ;-D
Liselotte
6. juli 2008 at 09:58Maria, de overlever såmænd nok, men det er rigtigt… der er langt til Haderslev ;-)
Anita, jeg vil forelægge dine forslag, men jeg tror, at han har prøvet det hele. Der er snart ikke det, han ikke har prøvet… og han sukker inderligt ;-)
Anita
6. juli 2008 at 09:42Jeg går ud fra, at han har prøvet at køre en problemløsning/diagnosticering på maskinerne. Inde i Kort over Netværk er der også et punkt som hedder “Hvorfor mangler nogle computere og enheder”. Den kommer med en hulens masse foreslag til, hvad der kan være galt.
Slutteligt, så skal jeg bare lige spørge, sår’n ganske forsigtigt, om de nu også HAR fået slået den trådløse knap til, hvis der findes en sådan på deres computere ;-)
Maria Jensen
6. juli 2008 at 09:40hvor lyder det hyggeligt ,men jeg synes dog det er synd for de to der er afhænige af nettet….- der er langt fra vorupør til Haderslev :)
hvorfor nettet er vigtigt, når man er teenager og smask forelsket!
Håber de ophører med og være frusterede og at i får en skøn ferie.
knus Maria
Liselotte
6. juli 2008 at 09:12Catarina, de (han og Oline) har ikke haft andet med det Vista :-(
Catarina
6. juli 2008 at 08:20Sjovt a Kennet har problemer med nettet. Alle her i familien (5) har bærbar med VIsta og vi har alle haft dem med på hoteller og de 3 af os drøner til netparty hele tiden, og ingen af os er stødt på det problem før, jeg tror det er en indstilling so evt. står forkert hos Kenneth. JEg prøver lige spørge drengene når de vågner og de har en ide. ;-)
Liselotte
6. juli 2008 at 07:36Du har læst rigtigt, Gitte. Jeg skal hilse ham og sige, at han har noget at glæde sig til. Det gør han vist forøvrigt allerede :-)
Gitte Joensen
6. juli 2008 at 02:34Rigtig god ferie til jer oppe nordpå.
Lige en speciel hilsen til kenneth – kan huske, jeg har læst herinde, at han skal til Leonard Cohen i morgen – han kan godt glæde sig – jeg er lige kommet hjem fra den her i København – og for pokker hvor var det godt. Så hils og ønsk ham god fornøjelse.
Liselotte
5. juli 2008 at 23:17Nadia, det ligger der jo endnu, cyberspace, når man vender hjem, men en af betingelserne for Vorupør var jo, at de havde netadgang, så det ;-)
Nadia
5. juli 2008 at 23:13Akke ja, havde det også sådan engang. Men nu slapper jeg af og ved at internettet er der endnu, når man kommer hjem.
Men der er nok forskel på hverdag og ferie væk fra hjemmet?!
Liselotte
5. juli 2008 at 23:09Anita, ikke særlig afhængig… ;-)
Ja, det er underligt, men de oplever det begge to ligegyldigt hvor de er, så de er noget frustrerede…
Anita
5. juli 2008 at 22:54Du er ikke spor afhængig, vel ;-D
Det er da egentlig mærkeligt, at det ikke vil arte sig. Det ville min da godt, da jeg var hjemme hos Jer og jeg kører også med Vista. Den fandt pointet lige med det vuns, så gad vide, om det er den trådløse router der er noget galt med… eller indstillingerne i Vista.
Uha, jeg ville ønske jeg kunne kloge mere i det, men det går aldrig godt ;-)
Liselotte
5. juli 2008 at 22:36Tak Peter, men nej… stort set ALT er forsøgt nu og skidtet VIL IKKE, så de er noget langhårede… de to frustrerede og småafhængige ;-)
Peter
5. juli 2008 at 22:22er dette en hjælp ?