14

Hjemme for at vende…

Berlin sov i nat. Det troede jeg ikke, men det gjorde den. Der var lys enkelte steder indendørs, men byen var stille. Det ved jeg…

Vi boede på fjerde sal. Uden elevator. Jeg gik ikke ned, for at tjekke. Udsigten fra balkonen var rigeligt. Jeg tjekkede klokken 01.06, klokken 03.11 og igen klokken 05.23. Tro mig, jeg ved, hvad jeg snakker om…

Klokken 8, da vi forlod byen, var der igen liv. Der var også regn. For alvor. Nogle var glade.

Alle dagene dernede bød på sommervejr. Sommernætter med nøgen, svedig hud og dage med 33 grader i skyggen. Varme… men så…

Vi kørte i regn gennem hele Niedersachen. Ved grænsen skiftede vejret. I Haderslev var der sommer. Dansk sommer. Cafévejr, mens Oline var på visit oppe på en villavej i byen. Når jeg ringede og spurgte om hun skulle hentes, var svaret nej!

Den gik lige til klokken 17. Så var der afgang nordpå. Nu er vi hjemme for at vende. I morgen venter Vorupør, stilhed og strand, regnvejr og bare tæer. Dansk sommer, når den er bedst, men Berlin… den får besøg igen. Det er helt sikkert!

Du vil sikkert også kunne lide