Geografisk lykkelig

De år jeg boede på Sjælland, er år jeg husker tilbage på med glæde. Jeg elskede at bo i København. Jeg elskede mylderet, diversiteten, frisindet og rummeligheden for sådan var det, at komme fra provinsbyen Aalborg til hovedstaden. En mærkbar forskel, som gjorde godt, når man havde svært ved at synes, at alle skal ligne hinanden.

Siden flyttede jeg ud i yderkvarterne i hus og oplevede, at der ikke er den store forskel på hovedstaden og provinsen. Derude skulle man også helst ligne hinanden.

Jeg endte hjemme i folden igen. Efter næsten fjorten år på Sjælland, vendte jeg hjem til Nordjylland – eller faktisk ikke Nordjylland, men Himmerland. Jeg var meget specifik omkring geografien, da jeg endelig overgav mig og indvilligede i, at vi skulle flytte retur til min barn- og ungdoms landskaber. Jeg ville bo i Himmerland.

Vi kiggede på forskellige huse, havde en drøm om at komme på landet, men måtte til sidst indse, at det ikke var specielt praktisk med Alexanders hyppige indlæggelser. Det var nemmere at bo midt i byen, så disse indlæggelser kunne foregå uden de store afbræk i hverdagen. Det lykkedes. Jeg fik min gård, men omtrent midt i byen. Nu manglede kun udsynet og landskaberne.

Jeg er meget priviligeret, for det sidste får jeg hver eneste uge, når jeg qua mit job kører rundt i en rimelig stor del af det nordlige Jylland. Jeg kører hver uge i de smukkeste landskaber, som efterlader mig i en tilstand af stille glæde og taknemmelighed over at være så heldig.

Jeg ser landskaber fra Århus til Skagen og jeg forelsker mig konstant i små steder, som er åndeløst betagende og så smukke, at jeg ønsker at bo der, for hele tiden at have udsigten. Jeg bliver så glad, når jeg så vender hjem og indser, at jeg bor lige der, hvor jeg allerhelst vil bo. I mit smørhul. Det, der inkluderer smutture ud i landskaber, som er så utroligt smukke uanset årstid, selvom lige nu er den absolutte favorit for turene rundt i landet.

Jeg har mine favoritområder. Det får man vel, når man kører så meget og ser så mange steder. Jeg elsker Hellum Herred med alle bakkerne, småbyerne, kvæget på engdragene, bølgende kornmarker og fornemmelsen af, at være kommet hjem. Det er her en stor del af min familie stammer fra. Måske er kærligheden til denne natur en konstant i mine gener. Det føles sådan.

Jeg elsker også Vester Han Herred. Jeg elsker at tage turen langs Bygholm Vejler, hvor Limfjorden glimter og jorden er flad, så langt øjet rækker. Så snart man bevæger sig på tværs af området, åbenbares bakke efter bakke, nåleskove og duften af vand. Jeg holder af, at man kan køre på tværs og ende ved Svinkløv og havet. Solen spadserer omkring Limfjorden og Vesterhavet, inden den går ned i de smukkeste landskaber.

Til sidst er der Mors, som jeg dybest set er hemmelig forelsket i. Mors er så smuk, så man skulle tro, at det er løgn. Den har fået en konkurrent i Fur, nu jeg har besøgt den, men disse øer i Limfjorden er perler, som enhver burde besøge.

Sjælen løftes i smukke landskaber. Jeg er så utroligt heldig, at jeg kommer i mange af dem og hvor jeg dog forstår de landskabsmalere, som malede køer i engdrag, små husmandssteder og bonden i marken. Man bliver jo lykkelig af det skidt.