Mit hjem er eksploderet og jeg er trukket væk. Af vejen, for det, som jeg så udmærket husker, da jeg var godt på vej til de fjorten. Den forhadte ferie med mine forældre. Den ferie, som egentlig var meget bedre brugt hjemme, sammen med alle vennerne end i kedeligt selskab med et par forældre, “som bare ingenting forstår! Og hvorfor fanden skal vi også rejse ud. Vi kunne lige så godt blive herhjemme. Så er vi også sammen”.
Som om… Hun sidder begravet i computer, mobil, musik og venner… inde på værelset.
Der argumenteres, diskuteres, lokkes og til sidst bliver trumfkortet trukket, mens jeg sidder hernede i mit mørke og griner…
– Jamen jeg synes også, at det er alt for sjældent, at mor og dig tager alene på ferie. I må TRÆNGE!
Bølgerne går højt. Jeg blander mig udenom, for jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg mener. Måske ved jeg det godt, men vil ikke sige det. Jeg forstår godt, at hun ikke gider. Hun har allerede set for sig, at hun kan blive hjemme sammen med mormor og Oskar, mens vi tager ud i det blå, men hendes far er hverken til at hugge eller stikke i og så går bølgerne endnu højere. Jeg kan heller ikke forestille mig, at det er nu, vi skal holde ferie uden hende. Det er alt for tidligt. Alt for tidligt.
Jeg blander mig HELT udenom. Helt og aldeles.
26 kommentarer
Liselotte
28. juni 2008 at 17:56JJH, Oline ville også helst være hjemme, så det… og det er jo ikke et must at skulle udenlands, men jeg kan godt lide det og vi har muligheden for det, så vi ender vist med at gøre det :-)
JJH
28. juni 2008 at 17:04Jeg kan se. at jeg er sluppet for mange problemer, da mine piger var i den alder. Vi/jeg havde ingen penge til rejser og ferie, så vi var nødt til at blive hjemme. Da vi bor i et område, hvor andre holder ferie, var det slet ikke så slemt, for der var altid mange feriefolk, de kunne være sammen med. Jeg var selvfølgelig ked af, at jeg ikke kunne tilbyde dem andet, men de var- og er meget loyale.
Liselotte
28. juni 2008 at 13:52Trine, din beskrivelse svarer overens med min værste forestilling om en ferie. Hold kæft, hvor kan jeg blive sur med sådan en teenager ved siden af, så det gider jeg slet ikke risikere – det er alles ferie, så alle må gå på kompromis :-)
Trine
28. juni 2008 at 12:19Åhh, husker det… ;-) Jeg tilbragte den sommerferie hvor jeg blev 15, på bagsædet af bilen, med mine blade og walkman på, mens mor, far og lillebror så på “dødsyge” museer mm.
Jeg måtte ikke blive hjemme, så jeg valgte at være mut på bagsædet en hel uge gennem det ganske land. He. Året efter stod på kanotur på susåen med to veninder og derefter Ibiza og Calella… Jeg var dog til at lokke med i sommerhus, når en af veninderne tog med og vi om aftenen sværmede rundt om den lokale iskiosk/grillbar, hvor drengene spillede på de “gammeldags” spillemaskiner ;-)
Så god fornøjelse med måske en af de sidste rigtige ferier sammen
Kh Trine
Liselotte
28. juni 2008 at 10:57capac, måske jeg bare skal sende Oline og Kenneth af sted så…
Det er nok mig, der er problemet ;-)
capac
28. juni 2008 at 10:50Kender situationen så godt. Så er gode dyr rådne. Hvad med at få en af veninderne med på ferie? Ellers sende Oline hen til noget familie? Eller få mormor til at flytte ind hos hende, så de kan hygge sig sammen? Eller – Hjælp! Sympatiske hilsner fra en teenagerfar (der – i øvrigt – skal alene på ferie med sin teenagerdatter, der glæder sig helt kuglerund!)
Liselotte
28. juni 2008 at 09:09Deborah, jeg håber også den tur bliver god, for ellers kunne vi lige så godt have gjort, som jeg gerne vil. Lave ingenting og alting ved det Vesterhav, som jeg elsker, men det kan de andre ikke holde ud… *suk*
Deborah
28. juni 2008 at 09:04Jeg håber ihvertfald, det bliver en god tur, uden sure miner! Arvelige tendenser kan vist godt springe et par generationer, så kig måske baglæns *Griner*
Liselotte
28. juni 2008 at 07:28Jeg forstår godt Oline, men med skal hun altså. Tvær og sur kan jo forvandles til glad og eventyrlysten, men hun er en hjemmeføding, som helst ikke bevæger sig langt ud over eget revir. Jeg fatter ikke, hvem den unge har det fra? Vi elsker at komme ud og opleve :-)
Deborah
28. juni 2008 at 06:39Forhåbentlig kan hun ikke holde ud at være sur i 14 dage… Men okay, jeg husker det jo også lysende fra mig selv – helt sikkert. På den anden side er 14 år ikke ret gammelt, og der er altså ting, man må bøje sig for, indtil man er lidt ældre – det er jo derfor, der er noget der hedder voksne og børn! Og senere bliver hun glad for jeres oplevelser sammen, det er jeg sikker på. Og vennerne og alting løber jo ligesom ingen steder.
Hanne
28. juni 2008 at 00:53Hmm…..Oline synes som en fornuftig pige og måske er det Hr.Haderslev som trækker :)
Måske skal hun bare lokkes lidt, for det er jo fedt nok, når man først er afsted med mor og far……
Måske har Mormor og Oline godt af at passe på hinanden og Far har svært ved at give slip på sin lille pige….måske… måske…
Balancegangen er jo frihed under ansvar og selvfølgelig finder i frem til jeres helt egen beslutning, som gør alle glade og trygge……..men hvorfor mon vi har de bekymringer for vores teenagepiger og hvor ved mødre alle de ting fra, som kan være bekymrende i den alder :o)
Held og lykke og 10 point til Oline for den kommentar..
Hege
28. juni 2008 at 00:01Det er for tidlig, men akkurat de to – tre overgangsårene er vanskelige. Vår yngste ville ikke være sammen med oss på hytta, – selv om den er 15 minutter med bil hjemmefra. Alene hjemme kunne han ikke være. Så prøvde vi noen kompromisser, men det endte med noen sinte ord og noen bussturer til byen.
Det går visst over, har jeg hørt.
Eli
27. juni 2008 at 23:46Hmm! om føje år er det min tur til ikke at forstå at vores ‘lille’ pige ikke er lille mere og hellere vil noget andet – ikke fordi det ikke er begyndt meeeen endnu er hun ikke ældre end at hun ikke bestemmer ;-)
Med knægten er det jo noget HELT andet (ahem)
E.
Pia
27. juni 2008 at 23:2614 år … ja så er man teenager, men en meget ung en af slagsen! Min erfaring er, at børn, i den alder, i sidste ende er utrolig glade for, at forældre holder fast i stadigvæk at have samvær og ferieoplevelser sammen. Håber, I bliver enige og at I alle tre får en god ferie.
christense
27. juni 2008 at 23:10Åh Liselotte.
-Teenagere ser og føler og tænker ikke det samme som os “voksne”, sådan er det bare.
Derfor er natur kedelig og storbyers bygningsværker, seværdigheder og museer endnu værre.
Find en campinghytte et eller andet sted, hvor pigen kan hænge ud med jævnaldrende lidelsesfæller og få afprøvet sine sprogkundskaber. Imens kan I slikke sol eller læse bøger eller snakke med naboerne.
For os var det opskriften på succes sidste år. Og ind i mellem turene til poolen og boldbanen/minigolfen med de nye venner, var der såmænd både tid og lyst til (kortere) besøg i nærliggende byer og seværdigheder sammen med os.
Fordelen er, at en campingplads et lukket område som regel, hvor der er grænser for, hvor galt man kan komme af sted uden opsyn.
Et forsøg værd måske?
PS- Det er ikke alle campister, der har forhave og flagstang med.
Lone i marsken
27. juni 2008 at 23:02Velkommen i klubben! Hold op, hvor det bare lyder, som noget jeg kender. Go’ ferie – hvor den så end må tage jer hen.
Susan
27. juni 2008 at 22:55Uh den er svaer, jeg kan godt forstaa du kryber i ly, det haaber jeg at jeg ogsaa kan finde ud af at goere naar vi kommer dertil. Jeg kan slet ikke forestille mig at tage paa ferie uden Cathrine, men den dag kommer jo … om 8-10 aar (I wish!!)
Min veninde her gaar i den anden groeft, hendes datter er lige fyldt 10, og sidste aar var hun vaek paa summercamp i 2 uger, i aar er datteren vaek i 4 uger. Jeg ved ikke hvem der glaeder sig mest, moderen eller datteren, men de glaeder sig begge rigtig rigtig meget :-)
Det kan jeg slet ikke forestille mig, men er heller ikke vokset op med at vaere vaek paa summercamp i 8 uger hver sommer, som min veninde er!!
Heidi
27. juni 2008 at 22:42Jeg tror faktisk at det var den sommer, hvor jeg fyldte 14 at jeg lagde mig så meget på tværs, at jeg fik lov til at blive hjemme fra familieferien…
Nu er jeg nået den alder, hvor jeg gerne vil have at mine forældre tager afsted med OS :-)
Helle K.
27. juni 2008 at 22:27Jeg husker også – og jeg forstår moderen og faderen, men det bliver jeg jo ikke klogere af – held og lykke med alle beslutningerne ;)
Liselotte
27. juni 2008 at 22:16Mette, du har helt ret. Der er kun én ting værre end at være forælder til en teenager og det er at være teenager. Gud fri mig vel, hvor de er underholdende, men Ella har ret. En hel ferie forpestet af en tvær teenager gider jeg simpelthen IKKE. Jeg tror enden bliver, at hun tvinges til Berlin og så ser vi… er hun stadig tvær, er Rødhus strand og nøgen hud at foretrække fremfor surmuleri i 14 dage ;-)
Randi
27. juni 2008 at 22:06Åh gud, jeg husker tydeligt hvor forfærdeligt det var da storebror holdt op med at tage med på familieferierne. Men selvom jeg hadede konceptet om være alene med mor og far på ferie, må jeg indrømme at jeg havde nogle gode sommerferier med dem indtil jeg var 16. Håber Oline får samme oplevelse i sidste ende – trods alt ;-)
Ella
27. juni 2008 at 21:56Hun er fremme i skoene, den unge dame – det er heller ikke skægt at feriere med en surmulende teenager – den er hård at knække ;-)
God ferie, når I får samlet trådene :-)
mette
27. juni 2008 at 21:55åhhh det lyder som om det kunne være hjemme hos mig. har en datter der bliver 14 til August.
Det er bare så mærkelig…man kan godt huske det fra sig selv, men det er svært alligevel….fra at elske at tage på ferie eller weekend med familien, og rigtig hygge nygge, er det nu en belastning, og alle forsøg på familie aktiviteter bliver mødt med et ‘hmmmff’-svar.
Der er kun en ting værrere end at være mor til en teenager, og det er selv at være teenager.
(-:
god ferie.
Mette
Astrid
27. juni 2008 at 21:47Åh, for søren da – ja, den må være svær at håndtere… Jeg ville nok også krybe i ly. Glædelig ferie i øvrigt! :)
Liselotte
27. juni 2008 at 21:39Også helt og aldeles, Lone :-)
Lone
27. juni 2008 at 21:38UUUhhaaaaa, husker tydeligt da jeg meget hellere ville være HJEMME hvor vennerne var :-)
Forstår godt du blander dig uden om :-)