26

Teenageeksplosion

Mit hjem er eksploderet og jeg er trukket væk. Af vejen, for det, som jeg så udmærket husker, da jeg var godt på vej til de fjorten. Den forhadte ferie med mine forældre. Den ferie, som egentlig var meget bedre brugt hjemme, sammen med alle vennerne end i kedeligt selskab med et par forældre, “som bare ingenting forstår! Og hvorfor fanden skal vi også rejse ud. Vi kunne lige så godt blive herhjemme. Så er vi også sammen”.

Som om… Hun sidder begravet i computer, mobil, musik og venner… inde på værelset.

Der argumenteres, diskuteres, lokkes og til sidst bliver trumfkortet trukket, mens jeg sidder hernede i mit mørke og griner…

– Jamen jeg synes også, at det er alt for sjældent, at mor og dig tager alene på ferie. I må TRÆNGE!

Bølgerne går højt. Jeg blander mig udenom, for jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg mener. Måske ved jeg det godt, men vil ikke sige det. Jeg forstår godt, at hun ikke gider. Hun har allerede set for sig, at hun kan blive hjemme sammen med mormor og Oskar, mens vi tager ud i det blå, men hendes far er hverken til at hugge eller stikke i og så går bølgerne endnu højere. Jeg kan heller ikke forestille mig, at det er nu, vi skal holde ferie uden hende. Det er alt for tidligt. Alt for tidligt.

Jeg blander mig HELT udenom. Helt og aldeles.

Du vil sikkert også kunne lide