35

Så er det nu!

Internettet har endnu en gang været totalt fraværende, men klokken 13 åbner det lokale verdensfirma, så det var bare at gribe knoglen og ringe. “Du får nu fire muligheder” tegner ikke godt, men da vi når til nummer fire, er det faktisk lige præcis muligheden for at rapportere nedbrud. Ah… og så lyder en indtalt besked…

“Der kan opleves nedbrud på internet og tv i Gug og Visse grundet udskiftning til nyt system”.

Flot!

Hvad med en tidshorisont, så jeg har en idé om hvorvidt det skal vare en time endnu eller resten af weekenden? Nej, så avanceret er man ikke nede på Sønder Trandersvej. Take a wild guess… og sæt dig hen i et hjørne og vent. Tålmodigt… og så kom det endelig tilbage ved 15-tiden. Lad os se, hvor længe det holder.

Forøvrigt så har jeg nu…

Det er jo skønt. Tre uger til fri afbenyttelse. En aftale om at køre til Berlin og lade den blive udgangspunkt for en tur rundt i Europa. Ingen planer, men masser af muligheder og jeg lufter lysten til Polen. Jeg vil gerne nå at opleve naturen dernede, inden den erstattes af Europas trang til at bygge højt og bredt. Bondekoner med forklæder, hestevogne og høstakke, storke og masser af tunge kålretter. Bare fordi… og så ligger Ukraine ikke langt væk. Eller Litauen, Letland eller det der ligner.

Men… det skal selvfølgelig ikke være let, at være i kompagniskab med Kenneth. Det ved jeg jo egentlig godt, for efter mange års erfaring er det ikke nogen overraskelse, at han har glemt at forny passet og jeg skal eddermame ikke til Ukraine på midlertidigt pas.

Måske jeg bare vælger Lago di Como. Schweiz er smuk, Østrig ligeså og så er sydtyskland faktisk også meget, meget smukt. Hvem ved… men ét er sikkert, bliver han snuppet og tilbageholdt, fordi han ikke har passet i orden, finder han fandeme selv hjem igen.

Ah… jeg har FERIE!

Du vil sikkert også kunne lide