7

Det er mig, der bestemmer!

Jeg holder meget af regnvejr. Lyset bliver smukt, blidt og blødt, når det regner. Sommerregn er det allerfineste. Så bliver alting tyst. Lydene dæmpes automatisk og fornemmelsen af at være omsluttet af noget trygt og godt indfinder sig med det samme, når jeg bevæger mig ud i regnen.

Jeg trak ud i haven igen. Det giver mig ro, at være udenfor. At mærke et øjeblik, at der er noget, som er meget større end mig. End os. At der ikke nødvendigvis skal være styr på og kontrol, men at ting nogen gange, skal have lov til at ske bare fordi.

Det har aldrig været vigtigt for mig, at finde en mening med alting. Jeg tror ikke, at der nødvendigvis er det. Det gør det nemmere at navigere, fornemmer jeg. Man fortvivler ikke, men accepterer og kommer videre.

Jeg er et frygtelig praktisk menneske. Jeg dvæler ikke længe. Jeg ved ikke om det er godt eller skidt, men det er mig. På godt og ondt.

Om lidt vil jeg i bad, så er der arbejde… og derefter er der FERIE. Jeg har tænkt mig, at jeg vil have det godt og nyde. Være til stede i nu’et. Det bestemmer jeg heldigvis.

Du vil sikkert også kunne lide