I dag skal jeg først hjemmefra ved 13-tiden, så derfor stod jeg naturligvis op klokken 4.12. Det er rart at være i god tid… *suk*
Nå men jeg valgte altså at krybe under dynen igen, da jeg havde været en tur gennem haven. Her lå jeg så og gloede op i loftet i en times tid, men så lykkedes det også og jeg fik en time mere at gøre godt med senere på dagen. Jeg bliver snart tosset af det her, men så hjælper morgenkaffe i godt selskab.
Jasminen er sprunget ud og der dufter helt og aldeles vidunderligt inde på bænken under halvtaget. Det oplagte sted for morgenkaffe, så jeg tog koppen med ud og nød morgenen i selskab med Oskar og et halvt dusin solsorte. Sikke en morgensang.
Den er så smuk, når den endelig springer ud og tidspunktet passer. Vi plejer aldrig at opleve det, for denne uge har gennem de sidste mange år været vores første ferieuge, så vi oplever den aldrig i fuldt flor og vender altid hjem til en afblomstret busk. I år er vi en uge senere ude, så jeg nyder, at kunne drikke morgenkaffe under jasminen.
Der er gråt og fugtigt udenfor, men jeg satser på opklaring senere. Sandalen skal frem, for jeg trænger til bare tæer og fornemmelse af endeløs sommer. Selvbedrag, men det er jeg god til, når det er nødvendigt.
Åh, som den kaffe er god…
20 kommentarer
Liselotte
27. juni 2008 at 05:43Hannah, der findes ægte og uægte jasmin, mener jeg. Min er en kæmpestor, gammel busk, som jeg NYDER :-)
Annepålandet, underligt nok, så bliver jeg ikke frygteligt træt. Jeg sover ved midnat og står op næste morgen (nat) og kører på frem til midnat, men i går ville jeg have sat pris på en lur ;-)
Sanne, den med Jenkabusk… jeg har ikke lige overvejet det, men det er vel fordi din datter mener, at de dufter, som tyggegummiet smager. Det må jeg huske at forholde mig til, når jeg om lidt går ud og dufter :-)
Sanne
26. juni 2008 at 23:12Hej Liselotte
Jeg er ofte inde og læse med på din blog og nyder dine indlæg om både strik og stjerneskærme.
Hvor er det en dejlig jasmin, du har. Da min bonusdatter var yngre, kaldte hun jasminer for Jenka-buske, opkaldt efter tyggegummiet i det blå og røde papir :-)
Jeg håber, ferien bringer skøn søvn eller i det mindste mere vide rammer for et skævt søvnmønster.
Hilsen Sanne
Annepålandet
26. juni 2008 at 13:56(Jeg er ute etter noen gode råd her, for jeg er Norges trøtteste…)
Annepålandet
26. juni 2008 at 13:55Men jeg lurer på – blir du ikke fryktelig TRETT når du sover så lite? Hvordan greier du å holde deg våken, sånn litt etter frokosttider???
Hannah Reber
26. juni 2008 at 12:50Uhm jeg dufter op i luften for at forestille mig lugten at de dejlige jasminbuske. Hvis der findes forskellige hvad hedder de så på latin? Skal de klippes og kan de tåle solplads? og hvor store bliver de? Jeg nyder mig lille have her med dam og kanariefugle og prøver at ignore den stress min nabo udsætter mig for . Hårdt at holde humøret oppe
Dejlige varme hilsener til sommerlandet med de lange lyse nætter fra Alperne.
Liselotte
26. juni 2008 at 12:20Berit, jeg vågner bare frygteligt tidligt, men så er morgenerne skønne, så det går an :-)
Berit
26. juni 2008 at 12:15Er lidt misundelig på at du er så morgenfrisk. DET er jeg normalt ikke, men en stille morgen, hvor naturens lyde trænger ekstra tydeligt igennem i stilheden må være skønt. Jeg kan dog godt se, at det er frygteligt tidligt, du vågner. Må jeg anbefale naturmidlet “Dormir”, som jeg tager, når jeg skal være sikker på at få en god nattesøvn. Det virker for mig, når jeg er lidt for stresset og har svært ved at få en ordentlig nattesøvn. Mærkeligt nok kan jeg altid sove om morgenen, men ikke aften og tidlig nat, når der er noget der kører rundt i låget. /Berit
Liselotte
26. juni 2008 at 10:55Det trøster mig, Madame, for jeg er ved at blive tosset af det… men de tidlige morgener er nu alligevel skønne :-)
Madame
26. juni 2008 at 10:50Jeg elsker synet af en blomstrende jasminbusk! Vi har to forskellige arter, men din er helt særligt skøn :o)
Hvis det kan trøste dig en lille smule, så synes jeg også det er svært at sove lige for tiden ….
Liselotte
26. juni 2008 at 10:01Lisbeth, jeg tror ikke, at en lur er realistisk, men det skal nok gå :-)
Gitte, det handler vel om midsommer og jeg vil nu ikke bytte de lyse sommernætter for mere søvn. Så hellere sove lidt mindre :-)
Gitte
26. juni 2008 at 10:00Hmm… underlig, jeg sover heller ikke noget særligt, lige i tiden. Kan ikke falde i søvn og vågner alt for tidligt…. måske noget med midsommer og alt det lys? :-)
Lisbeth Bula
26. juni 2008 at 09:09Nei og nei så opp-ned med søvnen da! Hvis jeg en sjlden gang står opp så tidlig, vil ikke engang hunden Emma løfte på øyelokkene!
Kanskje du kan lure deg til en liten blund før du drar på ettermiddagsjobb! Ha en god sommerdag for resten.
Liselotte
26. juni 2008 at 09:03Pernille, jeg ender vel med at måtte prøve, men jeg giver det lige en chance lidt endnu. Om lidt er der ferie, så går det nok, men tak for tippet, som kan blive nødvendigt :-)
Pernille
26. juni 2008 at 09:00Jeg kan anbefale Baldrian-piller fra apoteket, hvis nattesøvnen strejker i en længere periode. Så er man sikret en fire-fem timers uafbrudt søvn og det kan man vel godt klare sig med i en tid.
Liselotte
26. juni 2008 at 08:18Bodil, det handler vel om ikke at irriteres, men vende det og nyde. Det er let om sommeren, hvor der er lyst og dejligt :-)
Omkring trøjen, så er det bare at fatte strikkepindene. Min er allerede godt brugt :-)
Bodil L.
26. juni 2008 at 08:11Kender alt for godt til at vågne “kvart i kvalme”, men prøver også som du, at få det bedste ud af det ;-). Åh, den jasminduft er god.
Tak for beskrivelsen af din trøje, tak fordi du deler med os :-)
Ha en rigtig god dag.
Liselotte
26. juni 2008 at 08:10Lotte, det håber jeg også, men der er garanteret håb forude. Om ikke andet besvimer jeg vel på et tidspunkt ;-)
– og en dejlig dag til dig også :-)
Lotte
26. juni 2008 at 08:05God morgen og godmorgen. Håber snart dit søvnmønster bliver mere som du ønsker det…
Hav en dejlig dag!
Liselotte
26. juni 2008 at 07:43Godmorgen Tante Grøn og tak for linket :-)
Tant Grön
26. juni 2008 at 07:34Hej och god morgon!
Ville bara tala om att jag har länkat dig, hoppas det är okej :-) Du har en så mysig blogg, superfina bilder. Jag är så avis på din altan *s*, den ser så otroligt inbjudande ut!