Sister Bonde syntes, at jeg skulle have en præmie for et kvalificeret gæt afgivet i sidste uge, så de lækreste sæber er landet på mit dørtrin i dag. Lavendelsæbe og en dejlig, krads sæbe, som efter beskrivelsen at dømme, skulle gøre mit hud både blød og ren. Det lyder da besnærende…
I pakken var også antispildeaggregater og nu sidder jeg tilbage og tænker, om hun kender mig bedre, end jeg havde forestillet mig, for er der nogen, der kan spilde, er det mig. Jeg er sjældent ren en hel dag igennem, men nu har jeg da både forebyggelse og helbredelse, så mon ikke det går?
Tusinde tak, Sister Bonde :-)
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
10 kommentarer
Liselotte
25. juni 2008 at 16:39Næ, vi elsker jo hvidt… med pletter, ikke, Marianne? ;-)
Marianne
25. juni 2008 at 16:37Velkommen i klubben — jeg spilder også altid, men det forhindre mig da ikke i at gå i hvidt :-) Skønne gaver
Liselotte
25. juni 2008 at 15:04Jeps… det er næste skridt, Randi ;-)
Randi
25. juni 2008 at 13:56Hagesmæk og skåneærmer?
Liselotte
25. juni 2008 at 12:50Det er absolut ikke så tosset og jeg knokler derud af i håb om, at kontakten til omverdenen holder…
God dag til dig også, Catarina :-)
Catarina
25. juni 2008 at 12:42Ahhh det er ikke så tosset, at blive begavet på sådan en helt almindelig onsdag og så med noget så dejligt som duftende sæbe.
Du må have en god dag – håber at internetforbindelsen er stabil resten af dagen. ;-)
Liselotte
25. juni 2008 at 12:37Anne, hvor er det tarveligt at skulle vente. Det er det værste jeg ved ;-)
Sole, de sæber skal afprøves snarest. De dufter helt vidunderligt, så er de bare halvt så kønne at bruge… :-)
Sister Bonde, tusinde tak… og så troede jeg, at jeg var røbet, for jeg er altså en gris ind imellem :-)
Sister Bonde
25. juni 2008 at 12:33Dejligt at pakken er nået frem til Gug, og at de kan bruges.
Nej Liselotte – det gør jeg ikke – og jeg har ikke hørt noget fra nogen, men de er da meget skønne, hvis man husker (og når) at bruge dem ;o)
Sole
25. juni 2008 at 12:04Uhmmmm, synes jeg kan skimte, at sæben er fra Munkholm, de laver aldeles lækre ting. Prøv også deres saltscrub, den er helt fantastisk, huden BLI’R blød og lækker, og der er stort set ikke behov for bodylotion efter badet :-)
Anne, Mandagspigen
25. juni 2008 at 12:02Sister Bonde er rigtig i gavehumør…min må først åbnes på tirsdag…om jeg er nysgerrig? NEIIIIII overhovedet ikke :-)