Åh, som vi dog har hygget os. Vi har været med til at fejre studenten. Restaurant, god mad, men allerbedst en smuk ung pige, som er klar til at tage hul på sommeren med en fin eksamen i bagagen.
Der var nogle stolte forældre med ved bordet denne aften. Det forstår jeg godt, for det har ikke været den nemmeste tid at komme igennem eksamenslæsningen, men det er lykkedes og nu ligger sommeren klar for hendes fødder. Åh, som jeg husker den sommer…
Da vi skulle hjem, nåede vi igennem adskillige morsomheder, men bedst var nu da Ella plankede den tværs gennem restaurantens have, for at prøve at lokalisere bilnøglen, som senere skulle vise sig, at ligge i Oles bukselomme. Hold op, hvor jeg grinede.
Jeg har haft det så dejligt. Ah…
9 kommentarer
Liselotte
25. juni 2008 at 10:25Ella, jeg griner endnu :-)
Ella
25. juni 2008 at 10:10Tusinde tak fordi I ville fejre AC sammen med os :-)
Frikadeller har det med at planke den, således også jeg – hurra for mine lange ben ;-) Og hvem har en bundløs taske, og hvem sad på nøglen? Dagens tryllestunt ;-)
Fríða
25. juni 2008 at 09:42tak for oplysningerne. og jo, selvfölgelig er her flere muligheder også, men studenternavnet er forbeholdt dem der tager de 4 år på gymnasium og så er parat til at gå på universitet, og naturligvis hedder man også student hvis man går på uni. hvis man bliver færdig med f.eks. en håndværkereksamen så får man en anderledes hue, eller det er vel den samme hue men i en anden farve, den sort/hvide er kun til dem der er nyutskrevede studenter. når man så er gammel student tages det hvide af huen og man går med en sort hue.
kh.fra Island
Frida
Yrsa
25. juni 2008 at 09:28Uha minder mig om det i disse dage er 25 år siden jeg fik en hue på (HHX også blåt bånd).
Det er skønne dage studenterne går imøde og jeg er næsten helt misundelig hver gang jeg ser dem :-)
AC ser virkelig skøn ud på Ellas billeder.
Liselotte
25. juni 2008 at 06:27Irene, det ER hun altså, men hold op hvor jeg grinede :-)
Frida, AC er hf’er med den blå stribe. Hernede er der flere muligheder for en almen gymnasial uddannelse efter folkeskolen, ligesom der garanteret er hos jer. Student bliver man via et gymnasium eller et studenterkursus- det tager 3 år, mens man bliver hf’er (hf = højere forberedelseseksamen) via gymnasium eller anden skole målrettet hf – det tager 2 år.
Fríða
25. juni 2008 at 02:21til lykke til studinen og familie! og så bliver jeg nysgerrig, har i dag set billeder på flere danske blogs af studenter og bemærker at nogle har blå stribe på huen og andre har en röd stribe, hvad betyder det så?
kh.fra Island
Frida
Irene
25. juni 2008 at 00:46Towle kwunne!!!
Liselotte
24. juni 2008 at 23:23Hun var YNDIG og den alder er bare så skøn :-)
Randi
24. juni 2008 at 23:22Jeg skulle have været til Antons kusines studentergilde i dag, men blev nødt til at prioritere det sidste læsemøde inden eksamen højere. Ville ellers så gerne have været med, for studenter gør mig bare så glad! Jeg mindes mig selv på den tid og kan SAGTENS huske stoltheden, glæden og lettelsen.
Godt at I fik fejret AC – har jo set hos Ella at hun så aldeles dejlig ud :-)