13

Hold da op…

Næsten storm… men ikke noget at se på overfladen.

Jeg har haft en forfærdelig underholdende tur nordpå. Ikke med min gode vilje, men sådan skulle i dag så være. Stormvejr på alle planer. Jeg er god i storm. Det kølige overblik fejler ikke noget. Så er jeg som havet. Storm indeni, men helt rolig udenpå.

Havet giver mig ro, så jeg tog en tur omkring bagefter, bare fordi…

Jeg havde en opgave nordpå i – for mig – ukendt land, men jeg har jo Åse, som guider flittigt. Jeg kom ud i noget snavs oppe omkring en markvej eller vel nærmere et par hjulspor, hvor Åse insisterede på, at jeg drejede lige lukt ind i noget, der kunne have kostet bundkarret på bilen. Jeg er så dum, for jeg gjorde det.

Nu har Sparegrisen og jeg været på afveje, men det er så ikke sidste gang.

Efter opgaven var til ende, trængte jeg til lidt luft, så jeg tog turen ned omkring den lille havn, som ligger i nærheden. Der var smukt, næsten stille og plads til at dagdrømme et øjeblik…

Jeg så ikke ét eneste menneske, mens jeg var der. Helt øde, men det passede fint til min sindsstemning, så jeg nød bare, at jeg kunne få lov til at være i fred. Nogle minutter af den slags var tiltrængte i dag.

Gad vide hvad der gemmer sig på den anden side…

Du vil sikkert også kunne lide