En fiks idé

Egentlig var planen, at jeg skulle ind forbi byen. Torvet og et par butikker skulle besøges, men med de byger, der falder lige nu, gider jeg ikke. Så er det langt mere fristende, at forskanse mig indenfor med varm kaffe, radio og strikketøj. Lørdagshygge, inden Ella henter mig og vi skal på havebesøg. Det passer godt til sjælen, kan jeg mærke.

Jeg har fået en idé. En fiks idé, som må afprøves nu og her. Sådan er det gerne med mine idéer. De kan ikke vente, så jeg smider andre projekter i ventekurven og kaster mig over strikkepinde og garn.

Garnet er den shetlandsuld, som tidligere har været anvendt til både en Cobblestone og min egen Liselotte. Endnu en Liselotte er der vist ikke rigtigt brug for, men små trøjer kan man ikke have for mange af, så jeg er gået i gang med at strikke en cardigan, som måske ender med at blive endnu en yndling. Det er i høj grad garnet, som gør mig glad for strikken. Når det bliver vasket, bliver det tæt og varmt og jeg elsker, at jeg har uldtrøjer, som kan give varmen på et øjeblik.

Denne model er også hjemmekomponeret, så der er ingen garanti for succes, men jeg synes allerede, at det ser lovende ud. Jeg strikker videre… og videre… der er lang vej endnu.