6

Ah, fri…

Weekenden er skudt i gang. Jeg bobler indeni. Timianen bobler udenpå.  Vi bobler sammen. Det er slet ikke nogen ringe start på to fridage…

Udenfor er der ind imellem tunge regnbyger forbi, men jeg sidder på en behagelig stol, i et varmt hus, så jeg klager ikke det mindste. Om lidt vil jeg lave en kop kaffe og bare nyde, at der er hus at være i, for regn og blæst fik jeg på gårsdagens tur.

Jeg gjorde holdt ved Vejlerne på vej hjem. Jeg var ved at blæse væk, blev våd fra inderst til yderst, fordi det regnede helt vildt, men jeg så en hejre lette og elsker det vilde vejr, så lidt rusk og regn og et langt skrig ud over reservatet og jeg var klar til at returnere til Aalborg.

I dag skriger jeg ikke. Jeg fik luft i går, så jeg er mild som flødeost og fatter vel snart en strikkepind, bare fordi jeg kan. Ah, det er fredag :-)

Du vil sikkert også kunne lide