Når jeg kommer ned ad vejen og kører op på gårdspladsen holdes der grundigt øje med stokroserne, for det MÅ simpelthen være lige op over og jeg er frygteligt spændt på at se farverne.
Denne stokrose står på hjørnet af huset, så den er det første jeg møder, når jeg kommer hjem. Det er den stokrose, som er længst fremme, så jeg venter længselsfuldt på, at den springer ud. Den pynter helt gevaldigt og passer frygteligt godt til det gamle hus. Selv Kenneth har måttet overgive sig og give mig ret på trods af mange års intensiv modstand.
På væggen ved siden af stokrosen er en Clematis. Jeg har ikke held med dem. Jeg har 5 stående langs væggene ude på gårdspladsen og to inde ved terrassen og absolut INGEN af dem har mere end otte blomster. Jeg opgiver dem snart, men en enkelt blomst er bedre end ingen blomst.
Jeg har plantet stokroserne forskellige steder langs husmuren, så der er mere end den ene at holde øje med. Der er god tid til de andre springer ud, men de kommer – inklusive rust – og det er dog det vigtigste. I sensommeren kan de sprede deres frø, så der er en chance for, at jeg får endnu flere stokroser med tiden.
Lavendler klæder stokroser og omvendt, så jeg er ovenud tilfreds med resultatet, nu det endelig viser sig. Nu mangler jeg bare lige, at de springer ud. Om et øjeblik.
15 kommentarer
Liselotte
20. juni 2008 at 15:22Sylvia, måske stokroserne er typiske for Danmark. Det har jeg egentlig aldrig overvejet… :-)
Sylvia
20. juni 2008 at 14:25Et fantastisk bilde, det øverste, Liselotte! Jeg elsker dine blomster, og jeg har de samme selv, utenom stokkrosene, de glemte jeg å så i år. For meg er stokkroser minner om Danmark.
Liselotte
20. juni 2008 at 06:57Jeg GLÆDER mig, Bambi :-)
Bambi72
19. juni 2008 at 23:14De fleste af vores stokroser er sprunget… Så ja det er snart det sker :-D
Liselotte
19. juni 2008 at 18:24Hønsemor, de skal styres lidt, men de er nemme at trække af jorden, hvis man vil begrænse dem :-)
Annepålandet, det er nemlig så pænt, så jeg glæder mig frygteligt, til mine springer ud :-)
Annepålandet
19. juni 2008 at 16:36Stokkroser har vi ikke mye av her i Norge, kanskje det er for kaldt. Men for noen år siden var vi på Bornholm, og der stod det stokkroser overalt, klemt inn mellom fortaussteinene og husveggene. Det var så nydelig, jeg glemmer det aldri!
Hønsemor
19. juni 2008 at 13:37Jeg behøver nok ikke at tale om for dig, at stokroser skal styres med en kærlig, men fast hånd ellers tager de den plads de vil have og vokser helt over kontrol.
Men for hulens de er smukke. :-))
Liselotte
19. juni 2008 at 12:45Marianne, det er jeg. Jeg deler altså gerne, hvis din vej falder forbi :-)
Ella, det sker alt for sjældent ;-)
Ella
19. juni 2008 at 12:36Hvor er det smukt, Liselotte, godt at du fik din vilje – det sker jo ikke så tit ;-)
Marianne
19. juni 2008 at 12:18Jeg er så vild med husets farve til lavendlerne og så stokroserne – det kan ikke blive smukkere eller skønnere…Du er en rig kvinde Liselotte…. en dag vil jeg køre forbi – stoppe og og nyde synet :-)
Liselotte
19. juni 2008 at 12:14Det lader til, at jeg behandler Clematis helt efter foreskrifterne. Måske de bare skal have en chance og brød spiser de jo ikke, så de får lov til at stå lidt endnu :-)
hannekludekone
19. juni 2008 at 11:42Opgiv endelig ikke Clematis’erne. Vi var meget længe om at se resultater og plantede mange, og der gik flere år, før vi så noget videre til dem. Jeg troede, det var vores jord, de ikke kunne lide – men jeg skal love for, vi har dem nu, i alle mulige afskygninger, og det er så dejligt!
Helle K.
19. juni 2008 at 11:33Mon det er fordi, jeg bor længere mod syd, at mine er begyndt at springe?
Jeg elsker den sort-røde stokrose… :)
lindaT, kastrup
19. juni 2008 at 11:25Klematis er egentlig let at passe, de skal nemmelig bare passe sig selv, til de er nået den ønskede størrelse. Så skal de klippes ned efter hvilken af de 3 arter de er. Den vil helst stå med rødderne et skyggefuldt sted, kan afhjælpes ved at plante noget lavt omkring den eller lægge større sten. De vil helst ikke vandes af andre en skyerne så du skal ikke være ude med vandkanden her. Det kan tage 3-4 år før en klematis har etableret sig godt og først da vil den gro som blev den betalt for det, så giv tid så kommer den nok af sig selv. Ellers er der vel kun klematis sct. Rubens som gror fra det øjeblik den rammer jorden, den kan så tilgængæld blive 15 meter og helt voldsom på nogle få år. Venter i spænding på at dine stokroser åbenbare sig.
et cetera
19. juni 2008 at 10:48Liselotte – mht manglende held med clematis – står rødderne i skygge? Jeg har erfaring for at det er altafgørende for trivslen … Men forresten bortset fra dét så har du da i dén grad held med så meget andet – stokroser og lavendler kan f.eks. ikke stå ret meget smukkere :-)