– efter det børnehavebarn, som skal have den varmeste sweater nord for Alperne, for der er ikke spor tilbage af den trøje, jeg strikkede og lagde til tørre for et par timer siden. Nu er der noget helt andet. Der er en lille, utroligt lækkert og garanteret meget varm, filtet jakke/trøje, som er meget smuk, men aldrig nogensinde kommer til at passe mig, om så jeg blev anorektiker.
Så blev jeg så klog. Og på den igen, for der kunne godt lige være tilstrækkeligt af garnet til en lille, kort cardigan til mig, hvis jeg sparer lidt.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
33 kommentarer
Liselotte
19. juni 2008 at 09:28Det var da dejligt med sol, Hannah – og skidt med blusen. Den endte som en lækker jakke i stedet for. Jeg er allerede godt i gang med endnu en, for der var præcis garn til en mere :-)
Hannah Reber
19. juni 2008 at 08:13Ai den dejlige store lækre bluse. Her sidder en varm stor frodig kvinde i str 48 og fryser i sommeren 2008. Men jeg kan huske da jeg som nygift i 1980 ville kaste mig i en kæmpeprojekt. 2 ens sweatre. ha ha da den 1. var færdig kunne vi begge være indeni. nå min svigerfamilie hjalp med at gøre den til 2 og nu bruger min ex og hans ven flittigt”mine” trøjer. Har forøvrigt endelig sol idag. Hilsen fra Martigny i Wallis.
Liselotte
19. juni 2008 at 07:33unikarina, det er jeg glad for. Vi havde ikke brug for flere uheld på strikkefronten i går ;-)
unikarina
19. juni 2008 at 07:05det var godt du krydsede fingre… mit vaskeprojekt gik godt. Nu ligger der et styk skøn Ærmeling i lilla, petroleum og lime og venter på at blive brugt…
Liselotte
18. juni 2008 at 22:37Ha ha ha, ja, det var en streg i en eller andens regning, Anne :-)
Anne Dyrholm Stange
18. juni 2008 at 22:06Piss oss’…
Liselotte
18. juni 2008 at 21:16Karen, den er blevet til den flotteste børnejakke, så det er nu ikke helt skidt :-)
Fru Koch, vel var jeg da så… og så er jeg forøvrigt snart færdig med bærestykket til en magen til… ;-)
kokken på blokken
18. juni 2008 at 21:01Og hwa så – du var sgu da også godt træt af de ærmer;-)
karen
18. juni 2008 at 20:29nei, nei, nei så synd!!!!! Den så fantasisk ut! Nydelige farger! Kanskje den kan bli til en pute?? Jeg har gjort det samme selv med en håndstrikket jakke og dunket hodet i veggen i flere dager etterpå…
Liselotte
18. juni 2008 at 19:13Jeg lover at krydse fingre, unikarina :-)
unikarina
18. juni 2008 at 18:48uha Liselotte – mit projekt (en Ærmeling) er i vaskemaskinen ligenu. Jeg holder vejret og håber ikke at det går som din skønne trøje. Jeg er jo i gang med at øve i at gøre strikkeprojekter helt færdige…
Liselotte
18. juni 2008 at 17:46Ork ja… den er allerede godt i gang, Karin :-)
Karin
18. juni 2008 at 17:36Høvsa ;-)
Godt at du er en hurtigstrikker og ikke har krympet 1 års arbejde. Du har sikkert hurtigt en voksenstr. på pindene igen.
Liselotte
18. juni 2008 at 17:25Jamen resultatet er faktisk en überfed børnejakke, som bliver helt fantastisk med nogle smukke, norske lukketøjer, så det er slet ikke så ringe endda :-)
Irene, det var jo ikke 60 grader i en time, vel… men et uldprogram, 38 min, uden slyngning eller andet farligt ;-)
– du behøver ikke træde mere i det ;-)
Annepålandet
18. juni 2008 at 17:17Jaja, så fikk du jo sjekket størrelsen i hvert fall…
Men siden det er så mange som strikker trøyen, kan du kanskje komme med tips – hvis man følger strikkefastheten, er den da stor i størrelsen?? (Den grønne i mønsteret/pdf-filen ser jo så liten ut).
Lykke til med jakke nr 2!
Nadia
18. juni 2008 at 16:12Og således har jeg fået vasket min ynglings trøje ned i ministørrelse ved fejl. well done Nadia…
Det var hårdt, især fordi det var ynglings trøjen.
Stine
18. juni 2008 at 16:09Hvor bittert…
Tina - omme i London
18. juni 2008 at 15:43WOW – hvorfor har vi ikke set et billede af den overvarme vams? jeg ville have gjort AKKURAT det samme. Uden mod kommer man ingen vegne og den passede dig jo ikke alligevel!
Well done you!
Irene
18. juni 2008 at 15:41Duerhhh Liselotte … Hvis jeg nu havde lavet det der lækre garn til dig, ing? Så ville jeg denondelyneme være hammermuggen!!! 60 grader i en time, er du vimmer mand! Det er ULD du arbejder med!!! Tsk, tsk, tsk!
Skal jeg vade lidt mere i det, eller er det nok nu? ;-)
karen-Vibeke
18. juni 2008 at 15:35Nøøøøj, hvor ville jeg være ked af det!!!
Flot klaret, at du “bare” springer på hesten igen.
I min grønne ungdom prøvede jeg noget lignende. Havde strikket en meget smuk sweater med snoninger over det hele.
Det var midt i min eksamenslæsning, og så tilbød min svigermor at tage vasketøjskurven med hjem….
Sweateren kunne passe en dukke, da jeg fik den hjem igen…..
Det må ha´været et studie i selvkontrol, jeg fik stablet på benene.
Jeg var MEGET ked af det, og har aldrig glemt den og fik aldrig strikket én magen til.
FLOT du gør det!
Helle K.
18. juni 2008 at 15:09Ups …
Jane N
18. juni 2008 at 15:01For f….. da også Liselotte. Nå, men jeg kan se du tar det helt roligt. Jeg har stor respekt for at du trods alt begynder forfra.
Kirsten
18. juni 2008 at 14:58Nej, nej, nej…! Jeg krydsede altså ikke fingre alligevel – det gjorde jeg ikke! Det var kun for sjov, det lover jeg…
Det ville så være dér jeg ville være grædefærdig – så stort et arbejde, og så… Pisoglortdaosse! :-(
Liselotte
18. juni 2008 at 14:57Der kommer en ny… snarest ;-)
Bodil
18. juni 2008 at 14:55Arrgggg — altså hvor uheldigt… Havde ellers lige glædet mig til at se den færdig.
Sifka
18. juni 2008 at 14:49For filan da…
Liselotte
18. juni 2008 at 14:40Nej da, Gitte – det sker da for alle, som er dumme, overmodige og lidt for hurtige i vendingen. Jeg ærgrer mig aldrig over den slags – det kan ikke betale sig og der er blevet en VILDT lækker børnejakke ud af skidtet :-)
Maria, niks… og så er det bare forfra… jeg har slået op ;-)
Maria i Melbourne
18. juni 2008 at 14:30AAArrrjjjj manner hvor aergeligt!!!!!
gitte
18. juni 2008 at 14:30for fanden, liselotte, troede kun det var mig, der kunne finde på sådan noget…
Liselotte
18. juni 2008 at 14:04Jeg tror, at jeg har fundet hende, som skal have den, Karina :-)
Karina
18. juni 2008 at 14:01Den er bare flot den trøje…
Min datter er godt nok kun 1½ år, men jeg er sikker på at hun gerne vil have den liggende i skuffen til hun kan passe den, ellers vil moren ihvert fald gerne have den liggende :o)
Liselotte
18. juni 2008 at 14:01Jamen Mie… det er jo egen dumhed eller overmod om du vil, som er skyld i miseren. Det nytter ikke at græde, men så må jeg bare på den igen :-)
Mie
18. juni 2008 at 13:57Kære LIselotte
Hold da op du tager det roligt -jeg havde vist grædt en hel del hvis jeg havde strikket en SÅ flot trøjen og den så ikke passede -godt du trods alt er hurtig strikker. :-)
Men fantastiske farver den har og smuk, smuk model -bare lidt større ikk`? :-)
Mvh Mie