Hjemmegjort i en fart

Da jeg i sidste weekend ankom til Fur til strikkeeftermiddag i godt selskab, var der flere, der bemærkede de underlige bolsjer, jeg havde hængende på strikketøjet, men det er altså bare mine hjemmelavede maskemarkører, som hjælper mig med at huske.

Jeg ved godt, at man kan nøjes med at lade en tråd glide med op gennem arbejdet, og det er sådan jeg har klaret mig de sidste mange år, men forleden skulle det være slut. Nu manglede jeg de maskemarkører og hvad var nemmere, end at dykke ned i det Clevinske lager…

De kan laves af hvad som helst, men gerne en snor, som er lidt vigende i farven, for så er de nemme at få øje på. Perlen for enden af snoren er sat på for at give lidt tyngde, så maskemarkørerne bliver hængende ned langs strikketøjet og for oven er et lille øje, som føres ind på strikkepinden.

Maskemarkøren flyttes bare med op gennem strikketøjet, efterhånden som man når frem til den.

Jeg har lige lavet ti nye. Jeg har slået op til endnu en FLS og denne gang er der modifikationer omkring ærmer og antal af masker, så lidt markører skal hjælpe mig med at huske hvor og hvornår.

Fordi de er lavet af rester fra lagerbeholdningen, har de intet kostet, men jeg gætter på, at de kan laves for en meget lille sum penge og så endda i akkurat de farver, som du kan lide. Jeg elsker mine strikkebolsjer.