8

Jeg vil ha’ flere!

Hvis nu der skulle hænde at falde bare én dråbe regn her i dag, ville planterne være svært tilfredse og mig med, for vi trænger fortsat og kan vist ikke prale af andet end at være blandt dem i landet, som har fået mindst regn, så vi tørster fortsat.

Det har dog passet mig vældig godt, at der har været det skønneste sommervejr i dag, hvor arbejdspladsen var ude i vejr og vind, men fra i morgen må det gerne regne. Falder regnen, som de lover, skal der indkøbes yderligere stjerneskærme i weekenden. Der er fortsat plads nede i bedet. Orkedog… som der er plads, hvis man vil det sådan, for jeg har jo lige fået fyldt 21 knolde i jorden forleden.

Jeg er bare håbløst forelsket. Det er der, skoen trykker. Jeg kan slet ikke få nok, for jeg synes ærlig talt, at de stjerneskærme er noget af det yndigste, jeg nogensinde har set, så der er masser af plads. Kom regn, så jorden er klar i weekenden. Til gengæld lover jeg, at plante endnu flere stjerneskærme.

Du vil sikkert også kunne lide