27

Alle veje fører til…

Om mindre end fjorten dage tager vi hul på årets sommerferie. Sjældent har vi været så planløse, som vi er i år. Resten af familien er nemlig ikke sådan at overtale til Norge, så der skal vist opfindes noget andet, for at begejstre dem.

Måske skal der slet ingen planer være. Det er tre uger, hvor lyst og indskydelser kan få lov til at bestemme og det er slet ikke så ringe endda. Er der godt vejr, er Danmark det skønneste ferieland, jeg kan forestille mig og er der ikke, kan vi bare starte bilen og køre af sted i retning af varmere himmelstrøg.

Jeg er allerede ude i nogle overvejelser omkring de baltiske lande. Der er også Berlin og kommer vi først der, er der ikke langt til Polen, som slet ikke er oplevet rigtigt endnu.

Vi kan også bare køre stik syd. Ned gennem Alperne og lige der, på grænsen mellem Schweiz og Italien ligger det skønneste hjørne med udsigt til Lago di Como. Det er et af de smukkeste steder, jeg kender. En uges tid i det område ville være balsam for sjælen, så jeg skal ærligt indrømme, at den idé ikke er fjern.

Man kunne jo supplere med dage i Alperne. Måske vi endda kan være så heldige, at vi kan nå at lære at jodle, inden vi vender snuden hjem igen.

Vi har tre uger at tage af. Man kan nå langt omkring, hvis man gider. Man kan også bare blive tung i måsen og nyde den danske sommer. Man kan læse romaner, man kan indtage Sønderjylland, man kan…

Intet er planlagt. Alle muligheder står åbne. Faktisk kan jeg lide det sådan…

Du vil sikkert også kunne lide