Michael har fået ny bus. Den er utrolig flot og blev selvfølgelig behørigt beundret. Utroligt lækker, perfekt indrettet til Michaels behov og med mulighed for at komme på langfart, så der venter vist en dejlig sommerferie forude.
Sparegrisen, min nye bil, holder ved siden af. Den er knapt så fancy, men den er fin og så har den endnu ikke skudt airbags af i utide. Diesel Daisy er pensioneret. Jeg stoler ikke en brik på hende længere og føler mig meget utryg ved tanken om at skulle køre i hende, så nu elsker jeg i stedet min lille sparegris, som blandt andet fragtede mor og mig til Fur i fineste stil. Sikke et held, at Kenneth er handlingens mand.
Tirsdag gentog jeg nok tusinde gange, at jeg ALDRIG mere ville køre i Diesel Daisy. Måske mest af alt fordi, jeg havde brug for at sætte ord på det chok, som fortsat sad i kroppen. Tirsdag aften meddelte Kenneth, at han næste morgen ville tage toget til Helsingør, for at hente en ny bil til mig. Onsdag nat ankom Sparegrisen og ved I hvad? Der er så meget radiobil over den Lupo, at jeg sidder med et grin klistret hen over ansigtet, hver eneste gang jeg kører i den. Det er i orden med mig. Jeg elsker at grine.
Nå ja… og så kan den ikke køre stærkere, end jeg beholder tilladelse til at føre bil i Himmerland et stykke tid endnu ;-)
23 kommentarer
Liselotte
17. juni 2008 at 23:39Stine, det håber jeg også :-)
Claus, det skal jeg huske :-)
Claus
17. juni 2008 at 21:50Skal du skifte igen, så kan yaris anbefales – den er også billigere at køre i ifølge FDM..
Stine
16. juni 2008 at 23:25Det havde jeg glemt, jeg tænkte på de blå mærker, de er heldigvis kun til låns. Jeg håber det går, ellers må Kenneth på ny jagt…
Liselotte
16. juni 2008 at 19:01Armsmerterne er nu permanente slidskader, så de forsvinder desværre ikke, Stine. Jeg håber det går alligevel :-)
Lupo’en er væsentligt mindre end Multpla’en, men der er usædvanlig god plads i kabinen. De tyskere er gode til at modellere biler :-)
Stine
16. juni 2008 at 16:14Det er rigtigt Liselotte, men det går forhåbentlig snart over. Og mht. pladsen vil jeg nu mene, at Lupo’en er væsentlig mindre end Fiat Multipla’en – omend jeg aldrig har haft nogen af delene ;)
Liselotte
16. juni 2008 at 16:05Der er masser af plads i bilen. Masser… og tak for ønsket med bedring til arm og ribben, men det går allerede rigtigt godt :-)
Lupo
16. juni 2008 at 15:06hihi – inde i Lupo :)
Jeg er opkaldt efter min! Jeg skulle finde mig et nickname i et forum, og da vi lige havde købt bilen var det oplagt: “Lupo”
Da jeg senere begyndte at skrive weblog, var dennes navn nærliggende: “Lupos garage”
Plads? Ja foran fornemmes der faktisk længere “hen til forruden” end i vores forrige (Mercedes!) Vi har ikke fortrudt skiftet.
Fortsat god bedring, Liselotte :)
Gitte
16. juni 2008 at 14:47Jeg kan læse der er nogen der aldrig har været inde i en Lupo, der er faktisk mere plads end man regner med.
Tillykke med “sparegrisen”, dejlig bil:-)
Liselotte
16. juni 2008 at 12:27Vel må jeg så, Stine, men mine arme er jo mere end almindelig slidte, så det gør ind imellem lige rigeligt ondt :-)
Stine
16. juni 2008 at 12:25Du må betragte den manglende servo som en gratis workout ;)
Liselotte
16. juni 2008 at 11:51Lise-E, du kører nok også på veje, som er af en beskaffenhed, som ikke findes mage her i Danmark, tænker jeg ;-)
Anni, det går meget bedre med arm og ribben. Den manglende servo kan godt gå hen og blive et anstrengende bekendtskab, kan jeg mærke allerede, men den får lige en chance mere, den lille Sparegris :-)
Anni
16. juni 2008 at 11:33Jamen tillykke med bilen Liselotte. Hvordan gaar det din arm og ribben?
Jeg tror ikke, at jeg kunne köre en bil uden servo. det er alt for haardt for arme og skulder.
Kh fra Wien
Lise-E
16. juni 2008 at 08:20Det der med at køre i radiobil, kender jeg godt.
Fornylig fik jeg en lille rød Corsa, og det er som at køre i radiobiler, når man krydser en 8 sporet vej, hvor der er godt med kørespor på. Det hopper, så jeg sommetider er mange for, at den vil blive ved med at hoppe.
Det er en sejer hver gang at jeg får presset mig ud foran en STOR sort Lexus, dejligt.
Det værste var dog da jeg fortalte min mand, at jeg var begyndt at køre uden vejbrønde og lignende, der er i vejen(og det er der meget af)fordi jeg syntes at det hoppede formeget.
Min mand sagde så: God ide, når man ser op hjul ophænget på Corsaen og på den anden bils vi har, er der en verden til forskel.UH…
Liselotte
15. juni 2008 at 23:26Vel gør der så, Lupo – og jeg kan så meddele, at jeg nu også er den – håber jeg – glade indehaver af en Lupo3l :-)
Lupo
15. juni 2008 at 23:13Tillykke med den rullende sparegris! Du er altid velkommen i garagen hvis du har brug for en (passende) plads -hihi- Der er facts om både bilen og mig:
“om Lupo” og “Hvad er en Lupo3l”
Min Lupo har kørt upåklageligt i 6 år! Værkstedsbesøg har udelukkende været til service, og der kan hækles i den! (på passagersædet)
Mandagsbiler findes jo nok i alle mærker…
Liselotte
15. juni 2008 at 23:05Polyanna, det håber jeg sandelig heller ikke det er, med den historie du kan fortælle ;-)
Stine, jeg må begrænse mig lidt i fremtiden :-)
Stine
15. juni 2008 at 22:31Tillykke med den nye bil – der er mindre plads til blomster og garn, men så kan det være du bliver tvunget til at begrænse dig ;)
Pollyanna
15. juni 2008 at 22:28Jeg håber ikke, det er vores aflagte Lupo, I har fået fingre i… den var helt sikkert en mandagsbil! Den havde det med at sætte sig fast i gearet og ville nogle gange kun bakke, når den skulle køre fremad???? Meget uhensigtsmæssigt og det kostede os en mindre herregård i mekanikerregninger. Når det er sagt, kender jeg mange der er glade for deres Lupo og jeg syntes også den var ok at køre i(når vi altså ville i samme retning!), men det er rigtigt, den er lidt tung i styrtøjet.
Liselotte
15. juni 2008 at 22:18Helle, der er ikke servo i skidtet, hvilket måske kan blive enden på vores korte bekendtskab, men lad os nu se. Den har foreløbig været et fint bytte, men meget bykørsel kan vi ikke prale af at have haft sammen. Måske det bliver for “tungt” for mine arme, men det må komme an på en prøve :-)
Mette, en Smart ønskede jeg mig også længe, men jeg måtte sande, at den er for lille til mit brug. Jeg har brug for lidt mere plads, end den har, men smart… det er den altså, så jeg forstår godt, at du er glad for din :-)
Mette
15. juni 2008 at 22:13Jeg har også haft kig på en Lupo, men de var bare lidt for dyre for mig. Men jeg har fået mig en anden sparegris – en Smart. Den kører næsten lige så langt på literen som din, var billig i pris og RIGTIG billig i forsikring. Og det med forsikring betyder meget for en (ung?) billist som mig :-)
Helle
15. juni 2008 at 21:55Nej altså, Liselotte, det er sådan en “fætter”, jeg også gerne vil have. Men vi er ikke helt enige, men det bliver vi, tror jeg. Så nu har du bare af, at komme med en fin anmeldelse af Lupo’en, og så vil jeg slæbe gemalen med til “Slagt en hellig ko”. Tillykke med vognen !
Liselotte
15. juni 2008 at 21:27Jamen… den står ude på gårdspladsen, mens jeg tæller knapper. Venter jeg ét år, er den veteranbil og derfor temmelig meget billigere at smide plader på, men det er voldsomt svært at vente, så jeg fintænker endnu… :-)
Claus
15. juni 2008 at 21:25Hvad blev der af den lille sporty ? – Den er da helt uden airbags, og må vel derfor kunne betragtes som tilsvarende ufarlig ?