Jeg er SÅ klar!

Morgenen er solrig og skyerne fåtallige. Det ser lovende ud, men man skal ikke lade sig snyde, siger de i lokalradioen. Senere kommer skyerne og bygerne. Lad dem bare…

Jeg har været tidligt oppe. Jeg har brygget kaffe, smurt madpakker, pakket strikketøjet og om lidt er jeg klar.

Om lidt drager jeg på tur. Langfart, om du vil. Der er et par timers kørsel forude, men det bliver gennem smukke Danmark, så det bliver en fornøjelse. Jeg skal være i godt selskab på turen til Fur. Jeg har ringet. Hun er klar, mor. Hun glæder sig, ligesom mig.

Vi skal en tur gennem hendes barndoms land, så det bliver sjovt at tage turen ned omkring egnen, hvor hun er født, groede en smule og siden nøjedes med at holde sine sommerferier i familiens skød. Hun var nemlig blevet storbybarn. Hun var flyttet til Aalborg.

Hun er født i Holstebro og har familie spredt over hele Salling, så hun har mange minder knyttet til egnen. Hun glæder sig til at gense det hele og det kan jeg godt forstå. Jeg glæder mig til alle historierne, som garanteret knytter sig til stederne. Nogle har jeg sikkert hørt før, men det gør ingenting. Jeg glæder mig bare.

Ved middagstid rammer vi Fur. Det passer lige med, at Duddine slår dørene op for årets WWKIP. Jeg har som sagt strikketøjet med. Gad vide, om det nogensinde kommer op af kurven, for både hende her og hende her er at finde i museets gårdhave. Lad os se… for jeg kommer jo, hvis jeg skal være helt ærlig, ikke udelukkende for at strikke i selskab, vel ;-)

God lørdag til dig. Min bliver forhåbentlig helt fantastisk. Rammerne er til det :-)