Oline og jeg blev tidligt sultne, så nu er der spist. Der er ryddet op. Kaffen er brygget og aftenen er vores. Oline har beundret de smukke farver, jeg nu er i besiddelse af på henholdsvis overarm og torso. De er ikke blevet mindre interessante, som hun siger…
Jeg er ved at blive tosset af, at jeg hele tiden skal holde arm og torso adskilt. Skulderen er ikke vild med så akavede skaberier, så jeg må snart finde en løsning, men ved computeren fungerer det fint. Jeg sidder automatisk, så intet gør ondt. Jeg kan næsten glemme, at jeg mørbanket, men madlavningen var sikkert ganske underholdende at være vidne til. Oline så bare ingenting. Hun lavede alle sine lektier.
Vi har fri nu. Begge to. Det er dejligt.
11 kommentarer
Liselotte
12. juni 2008 at 08:40Tusinde tak for dit tilbud, Hanne. Jeg syr selv, men jeg satser altså på, at det aftager snarest. Det er dog “bare” blå mærker :-)
hannekludekone
12. juni 2008 at 00:58Liselotte, dette må du kunne få hjælp af: på http://www.heartpillow.dk/ er der mønster til en pude, som er beregnet til at hjælpe brystopererede kvinder med at beskytte ømme steder, specielt armhulen, altså også som i dit tilfælde holde de ømme steder adskilt. Hvis du ikke syr, så sig til, jeg kan hurtigt knalde sådan en sammen til dig!
Liselotte
12. juni 2008 at 00:47Jeg prøver at overtale Oline :-)
Nej, det er ikke nemt for mig, at være nødt til at sidde stille, men denne gang er der ikke noget at gøre, så det… ;-)
Susan
11. juni 2008 at 22:58Liselotte, min far mener helt klart at naar man har slaaet sig slemt (og ikke er kommet alvorligt til skade) skal man klart prale med alle de flotte farver man kan lave. Oline har jo foer vist at hun er god til at tage billeder, saa mon ikke hun vil hjaelpe os :-)
Det der med at sidde musestille i laengere tid … det er da vist ikke saa nemt for dig – er det? ;-)
Liselotte
11. juni 2008 at 22:53Jeg tror, at jeg har fundet løsningen. Jeg skal bare sidde musestille. Så gør det ikke ondt! ;-)
Se armen? Den er så grim, så den ikke er værd at kigge på… og forøvrigt kan jeg ikke tage billeder af den. Måske de andre vil… ved lejlighed… og jeg bryder mig altså ikke meget om at se på den… *Ydrkkk*
– det gør dobbelt så ondt, når jeg ser den ;-)
Susan
11. juni 2008 at 22:43Jeg vil ogsaa gerne se billeder af den arm, det lyder flot.
Spoeg til side, jeg haaber den snart bliver brugbar igen.
Der maa have vaeret en fejl ved den airbag, forhaabentlig faar du noget for svie og smerte, selvom det ikke fjerner forskraekkelsen og smerterne.
Randi
11. juni 2008 at 22:29Jeg tænker om en art trekantet skumgummipude af en slags kan hjælpe dig?
Ege
11. juni 2008 at 22:25du skal måske bruge en pude imellem arm og krop.
ala disse for brystoperet kvinder
Den aflaster måske ????????
http://www.heartpillow.dk/
Fríða
11. juni 2008 at 21:59ja, jeg er stadigvæk chokeret over at sådan noget kan ske, tænke hvis man var i fuld fart på motorvejen!
og så spörger jeg bare, vil det sige at danske börn stadigvæk er i skole? mine er for længst kommet på sommerferie og den 16årige har fået arbejde på alderdomshjem og min 14årige yngstemand (födselsdag igår) agerer hjælper i her i huset og får sådan lidt lommepenge, ligenu hjælper han sin far med at male huset udvendig.
kh.fra Island, hvor vi har haft det skönneste sommervejr de sidste 2-3 uger, men jeg er overbevist om at det er slut nu i weekenden, da begynder jo min sommerferie!
Frida
Maria Jensen
11. juni 2008 at 19:33Hav en skøn aften begge to,Jeg håber din arm snarest bliver til og bruge igen.
knus Maria
Gitte
11. juni 2008 at 19:13Må vi ikke se den arm, Liselotte… det lyder godt nok drabeligt. underligt at det kan lade sig gøre, altså at airbaggen går – uden videre…