58

Med Falck hjem

Det er en udsøgt service Falck tilbyder, når man ellers gider betale for det. Vi har aldrig rigtigt haft brug for deres assistance, men har troligt betalt, for vi har i mange år levet på kanten af en vulkan og man kan vel lige så godt sikre sig, når man ved, at det er sådan, det er. Vi er sikret i begge ender og mere til.

I dag brugte jeg mit Falck-abonnement for første gang nogensinde og fordi vores liv tilsyneladende aldrig nogensinde kan være bare rimeligt normalt og ligne andres liv, har jeg ikke lukreret på Falck, fordi jeg er punkteret,løbet tør for benzin eller låst mig ude af bilen. Næ nej, det er naturligvis langt mere dramatisk… og langt mere tragikomisk…

Jeg har været 45 kilometer syd for Aalborg på en opgave. Da den slutter, skal jeg finde vejen hjem, men der er omkørsel i byen, jeg skal finde ud af. Jeg ender på en stille villavej, triller roligt derudaf i adstadigt tempo i retning af det lille grønne lyskryds forude. Lige før lyskrydset lyder et øresønderivende brag. Virkelig!

Jeg bliver chokeret, når at tænke om jeg har ramt nogen, jeg har overset og er allerede ved at kaste op ved tanken. Jeg kører ind til siden – midt i krydset, skal det vise sig bagefter – og vil ud af selen, for at finde ud af, hvad der er sket. Idet jeg løsner selen, bliver jeg opmærksom på, at der drysser med skumgummi i kabinen og efter noget, som føles som år, trænger det endelig ind gennem hjernevindingerne, at det er airbaggen i min venstre side, som er udløst. Skumgummi fra sædets polstring står om ørerne på mig, mens jeg kravler ud af bilen uden helt at fatte, hvad der er sket. Udenfor kan jeg gudskelov konstatere, at jeg er helt og aldeles alene på vejen. Ingen tilskadekomne, men absolut heller ingen forklaring på den pludseligt udløste airbag. Ingen overhovedet.

Der er ingen forklaring. Efterfølgende kan jeg konstatere, at den er udløst helt og aldeles ud af det blå. Jeg får ringet til Kenneth og siden til Falck, som mener jeg er afhentet indenfor en time. De har ret. Efter en kort ventetid kommer Falck. Jeg er i chok, men han får da både bilen og mig monteret og så kører vi ellers mod Aalborg.

Nu er jeg landet hjemme. Jeg har tudet øjnene ud af hovedet og er blevet smurt ind i kølende og lindrende creme, for før jeg prøvede det, var jeg ikke klar over, at en airbag udløses med så meget kraft, at den kan efterlade en overarm, som gør så ondt, at jeg slet ikke kan tåle, at den holdes ind til kroppen. Der er ingen anden skade sket. Det er så utroligt heldigt, at jeg snildt overlever, at armen allerede nu har indtaget alle regnbuens farver og sagtens kunne indgå som baggrund i en Disneyproduktion, men for satan, hvor den gør ondt efter det slag!

Jeg vil gerne købe et helt gennemsnitsligt liv, hvor det mest ophidsende der nogensinde overgår mig er, når jeg som 83-årig kan konstatere, at jeg har fået fodsvamp af at gå for meget i varme nylontøfler. Tak.

Du vil sikkert også kunne lide