- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
6 kommentarer
Liselotte
7. juni 2008 at 21:37Den gjorde akkurat den forskel, som gjorde dagen skøn herhjemme :-)
Deborah
7. juni 2008 at 20:19Jeg skal også have en til altanen indtil jeg får råd til markise. Der er STEGENDE derude og slet ikke til at være!!!
Liselotte
7. juni 2008 at 15:36Jamen skygge er det bedste jeg ved. Jeg er i virkeligheden ikke god til at være i solen,så jeg MANGLER den parasol. Nu kan hele dagen nydes i haven – og farven, den kommer helt af sig selv, når man traver rundt i haven :-)
Ella
7. juni 2008 at 14:56Jeg er også krøbet i skygge. Det er vist ikke af storhed at du har bestilt parasol – du ligner en der har været sydpå i 3 uger , smukt gyldenbrun :-) – og det er ikke til at sidde i solen, som den stikker og brænder.
et cetera
7. juni 2008 at 14:32Ja men, sommerkuløren er vel også ved at være på plads, Liselotte – det synes jeg at jeg har set – og jeg tror altså også at vi har bedst af at søge lidt skygge, når solen bager som nu … :-D
Annepålandet
7. juni 2008 at 12:29Haha, ja det er en overgivelse å måtte ty til parasoll, men det er et nødvendig onde nå i sommerheten. Jeg har vokst opp i en parasollhatende familie – denslags fargerike greier ville de ikke ha i sin naturhage. I stedet satt vi i skyggen av et digert furutre – og flyttet bord og stoler ettersom solen – og skyggen – flyttet seg i løpet av dagen. Det fungerte utmerket. Denne eldgamle furukjempen ble dermed sentrum i alle barndommens somre. Jeg elsket det – og det står der fortsatt.
Men nå har jeg intet furutre – så nå har jeg parasoll jeg også. Og det er deilig! Men duften av furu savner jeg virkelig…