Aftenen er stadig ung og den sidste rest aftensol blev nydt på terrassen. Jeg var helt alene. Stilhed og et hækletøj. Det var en lille times tid efter mit hjerte og med passende tid til at dyrke glæden ved at glædes.
Skvalderkålen kom til ære og værdighed i selskab med lidt storkenæb og et par pelargonier, inden jeg satte mig for godt til rette. Iskoldt cola og så hyggede jeg ved tanken om, at jeg er så heldig, at der ikke er bestillinger på tolk i næste weekend. Nu kan jeg komme af sted til Fur.
Jeg har kun været der en enkelt gang, men der var usandsynligt smukt og jeg vil glæde mig til et gensyn med den lille ø i Limfjorden. Alene turen derover bliver fantastisk, for Danmark er smukt lige nu. Jeg vil tage mig god tid til turen, for den er en god del af oplevelsen, som venter forude.
Det er skønt at have noget at glæde sig til. Nu vil jeg glæde mig til lidt timer i sofaen. Det skal gøre godt.
7 kommentarer
Liselotte
8. juni 2008 at 10:53rosa, det er dejligt at læse, at du kan lide mine skriverier :-)
Frk. Vestergaard, du er heldig, sådan at have holdt din barndoms somre på den smukke ø – og menneskene… jeg kender kun et par stykker og de er fantastiske, så jeg tror dig :-)
Lene, der er fred og ingen fare, så jeg er svært tilfreds med livet lige nu. Det er skønt at læse, at der er krydderurter at nyde. Du må være god til at passe på dem :-)
Lene
8. juni 2008 at 10:02Jeg håber du vågner op til en dejlig fredfyldt dag, Liselotte. Jeg sidder på terrassen her til morgen og nyder jeres dejlige krydderurter :-)
Frk. Vestergaard
8. juni 2008 at 09:38Jeg kan godt forstå at du glæder dig til at gense Fur. Alle mine barnsdoms sommerferier blev holdt på den ø. Naturen er uovertruffen og menneskene er skønne. God tur!
rosa
8. juni 2008 at 09:35God morgen : ) det er alltid så fredelig å lese innleggene din. Du kan virkelig nyte de enkle ting. Og blomstene og hagen din er terapi selv for meg som sitter i et annet land…Dagene går som en karusell, og så når kvelden kommer ( eller en søndag morgen som denne) og jeg stikker innom hos deg senker liksom skuldrene selv : )
Liselotte
8. juni 2008 at 00:01Kari, de er nemlig kønne – og her er dejlig ro :-)
Rasmus, det er altid dejligt at glæde sig :-)
Rasmus
7. juni 2008 at 22:10Ah ja, forventningens glæde! Der er dem som siger, at den altid er den største. Det tror jeg ikke på. Men stor og fin er den nu under alle omstændigheder. Alle burde altid glæde sig til et eller andet.
kari H
7. juni 2008 at 21:58Kålen er jo riktig vakker sammen med blomster.
Godt og høre at det er rolig ,og glede hos deg igjen Liselotte.
Ha en fin kveld og søndag.