Der har ikke været meget tid eller overskud til håndarbejde de sidste mange dage, så hækletøjet skrider fremad, men i snegletempo. Det gør ingenting, for intet haster, men det trøster mig at se, at jeg er lykkedes med at knække koden og nu får vifte efter vifte, som opskriften beskriver.
Omgangene er lange og seje, for det er bunden/skørtet på et top, som lige nu er rigelig bred og siden skal rynkes til et bærestykke med stropper – og måske et lille ærme, hvis det synes nødvendigt, når jeg engang er ved at kunne se faconen på projektet.
Silken er smuk og falder tungt og lækkert, så det er absolut et godt valg til projektet, men det er tidskrævende at hækle med. Jeg lærer tålmodighed. Det er godt.
4 kommentarer
Liselotte
5. juni 2008 at 16:35Anita, jeg håber den ender smukt, men der er lang vej endnu :-)
Lotte, i mange sammenhænge har du vel egentlig ret :-)
Hanne, hæklerierne kan jeg lige holde til i denne varme :-)
Hanne
5. juni 2008 at 14:58Den bliver “aldeles” smuk og sommerlækker.
Vejret er bedst egnet til hæklerier og kolde drinks, god feriedag til jer deroppe:)
Lotte
5. juni 2008 at 11:37LÆRER tålmodighed???
*G*
Liselotte, jeg tror ikke du ved, hvad det vil sige IKKE at have tålmodighed.
I al respekt, naturligvis.
:-)
Anita
5. juni 2008 at 09:41Den ender jeg med at forelske mig dybt i og kigge på igen og igen. Det ved jeg bare. Den blir’ smuk, er jeg sikker på :-)