Jeg er ikke spor sur, selvom det kunne se sådan ud. Jeg er mobiludfordret. Det er noget helt andet og når en sms tager mere end tre sekunder, er man til grin i mit hus. Selv mor betjener sådan en mere elegant, end jeg gør og jeg lærer det ALDRIG, så jeg er til grin… og griner ikke… tværtimod tager jeg tilsyneladende mit alvorlige og dybt koncentrerede ansigt på. Siger de. Og beviser det.
Kære Liselotte, du er god til så meget… andet…
Siger de…
34 kommentarer
Liselotte
3. juni 2008 at 21:21Jeg synes bare, at jeg skal tage mig sammen og øve færdigheder. Snart…
Angående strikken, så er den købt. Billigt. Engang. Jeg har den i råhvid, sort og så denne grå. Jeg elsker dem. Engang skal jeg tage et billede, så de kan eftergøres.
Mette
3. juni 2008 at 18:32Enig i at SMS’er er besværlige og laangsomme – og nogen gange kærkomne og velkomne.
Såres til gengæld over udtrykket SMSmongol – jeg ved det – der kan være for og i mod og rå og sippet. Har bare lovet mig selv at reagere på det når jeg ser/hører det. Sorry i solen!
Mie
3. juni 2008 at 18:04Kæreste Liselotte
Det kan godt være, at vi er oldtidsfund, når det kommer til SMS’er – det synes mine elever ihvertefald, at jeg er – De kan skrive de længste beskeder med lukkede øjne uden stavefejl – mens nogle af dem tilgengæld ikke er i stand til at skrive 3 sætninger på papir uden der er mindst 14 fejl…. og det kan vi – os fra oldtiden:-) Jeg forsøger at kompensere ved at have en næsten lige så ny telefon som dem :-)
Det er dog den mest fantastiske trøje, du har med der fra oldtiden – Er den hjemmegjort ? Nærbillede efterspørges :-)
God energi og smil til dig i netop disse dage
Mie
unikarina
3. juni 2008 at 18:03jeg er en rigtig nørd til mange elektroniske ting, men når man skal ramme de små, små taster på mobilen, så går det ikke så hurtigt! Og jeg vil give Tina ret – lækker cardigan… tænkte ikke over “det sure hoved”, ønskede egentligt bare at cardiganen var min :-) Samtidig varme tanker til din mor og din familie…
Bebiane
3. juni 2008 at 14:31Sådan har jeg det også Liselotte, jeg er god til så meget andet. God bedring til din mor.
kh. Bebiane
Irene
3. juni 2008 at 13:39Jeg hader mobiltelefoner! Jeg hader denne på-hed der forventes. Jeg er dybt egoistisk. Foretrækker til enhver tid en e-mail, som jeg så kan besvare når det passer mig.
Mobilitelefoni er en joke! Man kan ikke høre hvad folk siger, de kan ikke høre hvad man siger. ‘Hvor er du?’ er det mest stupide og irrelevante spørgsmål, og det bruges ikke bare hver gang, men hver evige enste gang. Så er der ingen batteri og nej, hvor jeg hader det! For slet ikke at tale om al den larm det skaber i det offentlige rum! Kvalme!
Har jeg nævnt at jeg lider af meget slem mobiltelefoniallergi, på grænsen til dødbringende, og det er ikke mig der står for døden … ;-)
Nadia
3. juni 2008 at 13:38Nææ, men havde Oline været døv, så havde du lært det i en fart – basta.
Liselotte
3. juni 2008 at 12:40Jeg tror i grunden, at jeg er langsom, fordi jeg sjældent bruger at skrive sms. Jeg vil også meget hellere ringe ;-)
fisker & fernández
3. juni 2008 at 12:07Jeg vil ogsaa meget hellere ringe. Det er meget hyggeligere, saa kan man faa sludret det man skal og videre i teksten, i stedet for at skulle ‘staa til raadighed’ gennem ti sms’er.
Min mobil har engelsk og spansk ordbog, saa det er et helvede at skulle skrive selv den mindste besked, de danske ord, som jeg laegger ind manuelt i ordbogen dukker ikke ligefrem op som de foerste.
Jeannette Mariae
3. juni 2008 at 11:43Kære Liselotte. Sender blot gode tanker til dig og dine herfra. Knus fra Jeannette Mariae
karen
3. juni 2008 at 11:33jeg er glad for at du heller bruken tiden på å ta vakre biler og skrive kloke ord – da er vi mange som få gleden av det! :-) jeg tør våge å påstå at man kan leve uten sms – hva gjorde vi for 10 år siden??
Ella
3. juni 2008 at 10:30En smsmongol til den anden: “vi vil ikke lære det!” ;-)
Tina - omme i London
3. juni 2008 at 10:02He he Liselotte, du er vel ikke gammel foer tid. :) Se at faa gang i den tommelfinger og pludselig slaar du Oline i speedskrivning. Ioevrigt, en rigtig laekker cardigan!
Helle K.
3. juni 2008 at 09:57Vel er du så. :)
Ulla V.
3. juni 2008 at 09:52Jeg sidder lige og lytter til P3 om “elektronik besværede forældre”….du skriver da trods alt ikke en papirkladde først, som en forældre i radioen gjorde ;0)
Og åh, hvor jeg kender det!! Jeg er selv den l a n g s o m s t e til SMS og ungår ikke at høre for det…
Yrsa
3. juni 2008 at 09:27Det er nu ikke så svært, men jeg lærte også først at bruge ordbogen for nogle år siden – det gør det NOGET lettere at sms’e.
Jeg lærer dog aldrig at sms’e så hurtigt med tommelfingeren som de helt unge gør, men jeg bruger til gengæld et par fingre og så går det rimelig stærkt. Skal jeg skrive lange beskeder gør jeg det fra pc’en og Telmores web-sms – det er langt hurtigere.
Selv min gamle mor på 76 kan sms’e for hun ved det vil holde hende i kontakt med hendes 6 børnebørn :-)
Mange gode tanker til mor og jer alle sammen håber hun kommer hjem i dag.
Aya
3. juni 2008 at 09:14Det må da bløde lidt op på mobiludfordringen at være iklædt sådan en smuk sweater mens man fumler. Må vi ikke se den i fuld figur og høre om hvilket garn du har strikket den i?
astrid
3. juni 2008 at 08:59Hej igen
Jeg krydser fingre for, at i må få jeres mor med hjem. Mange knus og tanker Astrid
Kluddermor
3. juni 2008 at 08:50Jeg slutter mig også til koret: Du er langt fra alene! Håber I får moderen med hjem!
yt
3. juni 2008 at 07:58Hvor ville det da være kedeligt hvis alle kunne alt, selvom det er træls når der er noget man så gerne ville kunne.
Håber i får jeres Fru. Moder med hjem i dag.
Deborah
3. juni 2008 at 07:46Det vil jeg så godt skrive under på – bare kig siden her, der er masser af beviser på netop det. MEN når det er sagt, så vil jeg sige, at dig der kan knække opgaven med de flotteste håndværk ud af hovedet, og opskrifter til ditto – du må også kunne lære det med mobilen! Det er jeg sikker på – til grin – ikke her dog ;-)
Liselotte
3. juni 2008 at 07:17Astrid, det er frygteligt belastende at sidde på et sygehus. Jeg har gjort det alt for mange gange. I dag må gerne blive dagen, hvor vi får mor med hjem :-)
astrid
3. juni 2008 at 07:15Jeg synes ikke du ser sur ud, nærmere meget koncentreret :-)) har også haft svært ved sms, men fandt ud af at øvelse gør mester, som med så meget andet. Vil dog sige, at jeg har været udsat for diverse mobberier fra teenage-ungerne. Håber at i får en god nyhed med hensyn til din mor i dag, for det er meget opslidende at sidde på et sygehus dag ud og dag ind. Har selv prøvet det med min mor, vi(min søster og jeg) sad i 7 uger. Held og lykke og god dag til jer alle. Knus Astrid
Liselotte
3. juni 2008 at 07:07Der er mange ting, som jeg ikke er god til. Sms er én af dem. Faktisk får jeg læst og påskrevet af mine omgivelser konstant og kollegerne er halvtrætte af mig, fordi jeg er sløj til at svare, men det tager så LANG tid for mig, så jeg hellere vil ringe. Postulatet er så, at jeg aldrig bliver god til det, så længe jeg ikke øver mig. De har nok ret ;-)
Sister Bonde
3. juni 2008 at 07:02Kan heller ikke – skriver sms’er fra bærbar via skype – det er nemt.
Ungerne har forsøgt at lære mor det, men, men det er ikke let :-)
Louise
3. juni 2008 at 06:34Du er ikke alene – efterhånden ved familie og venner godt, at en sms kan ligge nogle dage inden jeg får øje på den – så i virkeligheden er det meget hurtigere at ringe… – det vil jeg meget hellere :) På det område ligner jeg bestemt ikke mine jævnaldrende :)
Lene
3. juni 2008 at 05:35Jamen det er du også, Liselotte :-)
Fríða
3. juni 2008 at 01:16ej, hvor er jeg glad jeg ikke er den eneste! mine börn er ved at gå til af grin over det. jeg er teknik-analfabet og kan ikke tænde for fjernsynet hvis jeg er alene i huset.
gode önsker til din mor og jer alle.
kh.fra Island
Frida
Irene
3. juni 2008 at 00:41Jeg hader det l**rt! Det tager syv lange og syv brede at skrive på det skide apparat! Og det er ikke fordi jeg ikke mestrer ‘kunsten’, det er fordi jeg hader den skide på-hed der forventes. Man forventes man at være PÅ med på på, hele tiden. Ikke her, jeg lader den som regel blive hjemme!!! Kærlig hilsen, Irene, nu med mobil. Kun 7 mennesker i denne verden kender nummeret, og sådan bliver det ved med at være! JEG HADER DET!!!
Nadia
3. juni 2008 at 00:17Jeg tror mødre skal være sådan. Min mor er præcis lige som dig. Helt alvorlige folder som om, det galdte liv og død. Hun kan smse men fortrækker at ringe.
For det er nemmere, det er bare et klik på et knap så er man igennem, frem for at skrive alen lange tekster eller noget påstår mit mødrene ophav.
Suk!!
Men må sige til min forsvar, at min far ligesom med din mor er helt med på noderne. Han er tilmed forud for min tid. Hehe
Helle
2. juni 2008 at 23:23Langtfra alene !
Anne, Mandagspigen
2. juni 2008 at 23:18vil da bare sige ” du er ikke alene” :-)
fortsat god bedring til din mor
Lotte
2. juni 2008 at 23:17Sjovt at du med dine koordinerede og hurtige håndbevægelser ikke mestrer sms-kunsten til fulde. Men et eller andet sted måske også lidt befriende, grin – at du er menneskelig og ikke er perfekt til alt, mener jeg ;-)
God nat til dig!
Bolette
2. juni 2008 at 23:01fik næsten også lyst til at skrive at der må da være noget du ikke er god til liselotte sådan er det jo for os alle :-)…jeg lærte først det med ordbog for mindre end et år siden ! min frank kan ik !
nåh men ville egentlig bar sende kærlige tanker til dig og hele din familie i denne tid
Bolette