Fantastisk. Intet mindre. Mor er sig selv igen. Hovedpine og diverse andre uspecifikke symptomer og reaktioner på blodproppen generer og driller fortsat, men hun taler helt uden problemer, hun læser – som billedet viser – hun sms’er med veninderne og hun gætter kryds og tværs.
I går var hun dybt ulykkelig ved udsigten til aldrig igen at kunne nogen af delene. I dag kan hun.
Vi er ikke naive. Vi ved, at hun er i højrisikogruppen. Vi ved, at hun har været ualmindelig heldig denne gang og vi ved, at risikoen for gentagelse er til stede, men vi er dybt taknemmelige for, at det er gået så godt, som det er. Hun har fået en lægesamtale i dag. I morgen skal vi til endnu en af slagsen, hvor Annemette og jeg skal deltage. Vi er nemlig interesserede i, at hun får den information, som er nødvendig, for at tage størst muligt hensyn uden at glemme, at livet skal leves.
Vi vil også bede om, at de kommer med et bud på forholdsregler for Annemette, som hidtil er sluppet for noget, der kunne ligne.
Jeg er allerede bekendt med alt det her. Jeg havde to blodpropper som 26-årig og har siden levet med dagligt at blive mindet om, at livet er skrøbeligt, men jeg har husket at leve det. Der er plads til forbedringer i mit liv. Måske jeg skulle få dem indført nu.
25 kommentarer
Gitte
2. juni 2008 at 18:58Dejligt at se og læse, at alle har det godt igen.
Susan
2. juni 2008 at 18:33Dejlige, dejlige nyheder og dejligt billede.
Karin
2. juni 2008 at 14:52Sikke gode nyheder. Dejligt at læse om. To blodpropper som 26 årig – man skal da virkelig ikke tro at man behøver at være særligt gammel før man har mulighed for at have smagt lives syrlige side. Puha…
hannekludekone
2. juni 2008 at 11:11Det er gode nyheder, Liselotte!
Men gør nu alvor af det og stop rygningen, ikke bare for din egen skyld! Det er faktisk ikke så svært, som man tror – siger én, der stoppede fra et forbrug på mindst 25 om dagen – og det er 44 år siden!
Deborah
2. juni 2008 at 09:31Jeg glæder mig for jer. Skønt jeres mor er sig selv igen!Ved jo hvordan det er, når man IKKE er heldig!
Derfor kan jeg kun sige – tag det rygestopkursus NU! Når man endda ved, man er i stor risiko, så skal man jo især lytte. Mor holdt med at ryge få dage før hun døde, da var det for sent. Masser af gode tanker til jer.
Rikke
2. juni 2008 at 08:55Jeg kan se det er længe siden jeg har kigget forbi og det gør mig ondt med din mor. Det eneste formildende ved sådan et forløb og sådan en sitution er, at sammenholdet bliver super godt og man har et helt specielt bånd sammen. Ikke at det er fedt, men man kan jo lige så godt drage de fordele der kan drages, når det nu ikke kan være anderledes. God bedring til hende : )
Heidi
2. juni 2008 at 06:35Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om din familie er blevet undersøgt for en blodsygdom, der hedder “protein C-mangel”?
Min mands familie har sygdommen, som er arvelig og som giver blodpropper (hovedsageligt i ben og lunger), men som kun piger får (der er dog én dreng i hans familie der har fået konstateret sygdommen). Blodpropperne rammer i en ung alder, hvis pigerne får p-piller uden at vide at de har sygdommen.
Min mand har heldigvis ikke arvet det, så ingen af vores piger er disponeret. Gud-ske-tak-og-lov for dét!
Anni Wacht
2. juni 2008 at 00:13Hjertelig tillykke med din mors 2. fødselsdag.
Jeg har også haft en turbulent weekend. Fredag eftermiddag forsvandt min demente mand sporlost, men blev da heldigvis fundet inden det blev mørkt 150 km syd for Wien. Puha det var også ophisende, især for
min gravide datter. Hun tog sig det meget nært.
Kh fra Wien
Tina - omme i London
1. juni 2008 at 22:32PYHA! Hvor er jeg lettet over I slap “let” om ved det denne gang. I fortjener medgang!
Astrid
1. juni 2008 at 21:59Åh, hvor er det dog dejligt, at din historie fortsætter lykkeligt herfra. Uden at skulle sige noget forkert, så er det godt engang imellem at blive mindet om, at livet er skrøbeligt – netop så man husker at leve det. Og uden at kende dig, er det alligevel bestemt mit indtryk, at det er en af de store evner, du besidder. Jeg fik lige inden jul sat en skræk i livet, da jeg fandt en knude i mit ene bryst. Min mor havde brystkræft for to år siden, så det var ikke rart – jeg er genetisk disponeret. Det tog dem tre måneder, at komme frem til det, men det endte med ikke at være noget. Og det tog mig få sekunder at forstå, at det skal gå ned for at gå op. For glad blev jeg. Hvor er det dejligt med din mor!
Anja ligenu
1. juni 2008 at 21:42Faste læsere vil næppe være i tvivl om at du/I gør hvad der står I jeres magt omkring at søge hjælp og helbredelse i sådan en situation.
Keep it up og strik dobbelt så meget når du er klar til at slå smøgerne ihjel;-)
Ella
1. juni 2008 at 21:35Det er et uendelig lykkeligt billede – jeg bliver så glad af at sidde og kigge på det. Hun er en sej kone, der har nogle seje døtre – der står på deres ben – sammen :-)
Irene
1. juni 2008 at 21:31Kære Mor,
Du er det smukkeste lys! Du stråler og du har bragt fantastiske mennesker ind i denne vores verden. Det er lykkeligt.
Tak for lysene og tillykke!
Kærlig hilsen,
Irene
Liselotte
1. juni 2008 at 21:00Det er fantastiske nyheder, som gør så uendelig taknemmelig :-)
Valdemarsro.dk
1. juni 2008 at 20:46Dejligt nyt :-) Jeg er glad for at høre at det går så godt. Tag forandringerne som du har overskudet til det…
Det kan selvfølgelig godt være at det er lige nu at motivationen er allerstørst
Anne, Mandagspigen
1. juni 2008 at 20:45også jeg bliver glad helt ned i min mave…og i dag er det ok at begynde at tænke på rygestop…kærligst hende der fik taget sig sammen for nogen tid siden :-)
Mille
1. juni 2008 at 20:45Alle gode önsker om helse og lykke…
Anita
1. juni 2008 at 20:25Engang imellem skal der et wake up call til, så vi kan blive bedre til at lytte efter.
Det er dejligt at se, at I kom godt ud på den anden side :-)
Anne
1. juni 2008 at 20:20Oh, man bliver da glad helt ned i maven. :-)
regitze
1. juni 2008 at 20:20jeg er så lettet, at jeg må holde fast i stolen.
vi kvitter sq de smøger sammen snart. de er alligevel bare verdens største blufnummer.
ta et stort knus allesammen. på vores regning.
Bambi72
1. juni 2008 at 20:19Hvor er det dejligt at høre at din mor slap så billigt….
Ændringer i livet skal man tage, når man er top-motiveret til det…. Ellers batter det ingen steder….
Håber at du finder motivationen :-D
Lene
1. juni 2008 at 20:18Åh så godt at læse, Liselotte og dejligt billede.
Pia
1. juni 2008 at 20:06Som en af de mange daglige læsere kan jeg kun tilslutte mig Catarinas bemærkning om rygning…. selvom det er frygtelig svært, vil du i den grad kunne få opbakning herinde!
God bedring med din mor, – og med sådan et par døtre har hun jo også noget at leve for!
Mange hilsner fra én der heller ikke kom i Bangsbo i dag.
yt
1. juni 2008 at 20:04Dejligt at læse, at din mor er ved at blive sig selv igen.
Forskrækkelsen varer nok lidt inu.
Hvis det er de der smøger du skriver om, ja så er det med at få dem lagt på hylde. Det kan jeg jo sagtens skrive, jeg lagde mine for 15 år siden, og har ikke savnet dem siden.
Nu må du nyde resten af din søndag.
Catarina
1. juni 2008 at 20:02Åh hvor det dog dejlig læsning. Tænk at det er “overstået” på et par døgn.
Jeg synes det er en rigtig god ide at lave, i hvert fald en ændring. Hold op med at ryge Liselotte, det vil gavne dig fra nu og frem. :-)
Kan I alle have en dejlig aften.