11

En go’ en til dig

Det lover frygteligt godt for en fredag, når jeg har god tid til at brygge kaffe, vække Oline blidt – tre gange – og siden tage koppen med ned til fars bænk for nogle minutter i stilhed.

Der er lunt dernede. Solen er ikke fremme endnu, men den kommer om et øjeblik og selv vinden, som smyger sig om hjørnet, er lun og rar om ryggen.

Jeg skal først møde om halvanden time. Der er god tid endnu og desuden er det et par hyggelige arbejdstimer jeg har at se frem til, så fredagsudsigten er ualmindelig mild.

Eftermiddagen skal vist tilbringes i haven. Andet ville være tosset.

Fredag er min BEDSTE dag. Ah… og en god én til dig :-)

Du vil sikkert også kunne lide