7

En god mellemtid

Mellem to af eftermiddagens opgaver, kom jeg forbi Limfjorden og Egholms adgang til fastlandet…

Det er et af mine yndlingssteder for en lille pause, så jeg benyttede mig af tiden, som var rigelig og svingede ned omkring Limfjorden.

Dagen blev nydt. Fra friluftsbadet hørtes hvin og skrig, når det kolde vand skulle indtages. På bænkene sad nogle af de mennesker, som har god tid hele tiden. De nød en øl og en sodavand i solen og på kajen stod en flok drenge og fiskede efter krabber.

Jeg fulgte interesseret med i deres bestræbelser på at hive en krabbe eller ti hjem. Da jeg spurgte, hvordan de gjorde, fik jeg en fin forklaring. Det var de forhåndværendes principper, som var taget i brug.

Fiskestangen var et stykke sejlgarn med en af mors tøjklemmer bunden for enden. I tøjklemmen sad enten et stykke spegepølse eller en lille stykke af den skinke, som de sikkert skulle have haft med på madpakken i morgen, men hvad gør det, når solen skinner.

Der var skam gevinst. Drengene var stolte og for god ordens skyld skal tilføjes, at de levende krabber blev opbevaret i den sorte spand, som var fyldt med Limfjordens kolde vand.

“Skal I så spise dem til aften”, spurgte jeg, men nej. Krabberne bliver returneret til fjorden, når drengene engang har fået lysten til fiskeri stillet. Så kan de svinge indenom friluftsbadet og tage en dukkert, inden de skal hjem og skal forklare, hvor morgendagens pålæg er blevet af.

Du vil sikkert også kunne lide