Det er slut med udelivet for denne aften. Solen er forsvundet bag de træer, som jeg ikke kunne vente på skulle springe ud. Nu husker jeg hvorfor det tidlige forår er helt specielt. Det er solen på terrassen, lige til den går ned. Skidt med det, for det var dejligt, så længe det varede.
Der skal vandes lidt hist og pist. Og ryddes op…
Tingene bliver samlet sammen. Vandkanden bliver fundet frem og så tager jeg en hurtig runde. Det er godt med sådan en aftenstund med tid til ingen tanker, men jeg opdager, at ingenting forstyrres af fuchsiaen…
Jeg forbinder altså den plante med ældre mennesker og har sådan et underligt halvhjertet forhold til den, for blomsterne er uomtvisteligt smukke, men det er da en underlig tingest, som ikke rigtigt kan bestemme sig for, om den vil være busk, hængemule eller noget helt tredje. Nu hænger den på min væg, for den var til fals for ingen penge en dag, jeg kom forbi. Den har sølvpletter efter et ukendt projekt, som har inkluderet en sølvspray, men det synes jeg er i orden. Lidt uorden er fint med mig.
Mens jeg vander færdigt er der gang i Kenneth og Oskar, som tager en snurretur på græsset.
Krydderurterne vokser til. Snart er hullerne efter Lenes visit forsvundet. Om et øjeblik er der mad. Måske, for vi er ikke sådan at drive ind, når vejret arter sig, men tiden er vist til det, enes vi om, inden vi sætter kursen i retning af køkkenet… og så ringer telefonen lige og jeg skal også lige… og…
13 kommentarer
Liselotte
24. maj 2008 at 08:24Ja, vel må jeg så. Måske ender det med, at jeg bliver vild med den ;-)
Annie
24. maj 2008 at 00:09Du må arbejde lidt med den fuchsia – idag har jeg købt min første dahlia, direkte smittet af din begejstring.
Så måske kan du også formildes lidt på fuchsia-fronten….:o)
Liselotte
23. maj 2008 at 23:21Jeg ved ikke rigtigt med det der med farverne, Marianne, men jeg øver mig. I mange år har jeg KUN brugt sort. Nu udvider jeg ;-)
Marianne
23. maj 2008 at 23:17Det er bare så skønt at kunne sidde ude – at få luft og så elsker jeg grøn og du ser sikkert flot ud i grøn – jeg tror du kan bærer alle farver, uanset…. måske lige med undtagelse af gul og orange….Jamen så er det vist sagt :-)
Liselotte
23. maj 2008 at 22:52Ja, vel er blomsterne smukke. Næsten et stykke kunst – og der er ikke noget at sige til, at det er en blomst for en pige på 3½. Blomsterne ligner jo næsten små prinsesser :-)
Astrid
23. maj 2008 at 22:49Nej, hvor fik jeg lige et godt grin af din beskrivelse af en fuchsia. Det kunne have været min – i hvert fald indtil mors dag. For den dag kom min datter Ronja på 3½ hjem med en stor fuchsia til mig, som hun havde valgt på en tur til plantecenteret med sin far. Så nu kan jeg – og evt. du – så begynde at forbinde den med vældig unge mennesker. Og blomsterne ER altså smukke! :o)
Liselotte
23. maj 2008 at 22:46Ja, den er altså sådan en underlig én, den fuchsia, men jeg synes jo også, at blomsterne er smukke. Og storkonvaller… åh, som de er smukke og jeg har aflæggere stående i København, som skal hentes… snarest, for de ER da bare smukke. Løjtnantshjerter har jeg forgæves sat i hobetal, men de er tilsyneladende ikke vilde med min jord. Jeg snylter på andres, når jeg passerer, for de er yndige. Hosta elsker jeg. Skræpper er det bedste. Grønt og kulørt – jeg elsker vist det hele… og pibeved, som jeg nær har glemt. Det MÅ jeg have i år… til at kravle og gøre smukt… og… :-)
Deborah
23. maj 2008 at 22:38Jeg synes Fuschiaen er skøn ;-) Men okay smag og behag! Det er dejligt at kunne nusse rundt ude – jeg husker det godt, men savner det nu ikke. Er fint tilfreds her, og det er jo det vigtigste. Men jeg nyder at følge din terrasse og dit udeliv.
Bolette
23. maj 2008 at 22:11sjovt jeg har også sådan en digenot fucshia i min krukker række på terassen og jeg sagde lige til den idag om den kunne bestemme sig til hvad den var en busk eller en blomst og hvad vej den ville …? Den svarede ik rigtig :-/ men hvis den er en pensionist blomst passer den meget godt til os da vi snart har en sådan have eller nej det nok mere i sjov vi siger det sådan
tak for rundturen dagligt i dit smukke & inspirerende univers jeg er heller ikke til grøn men dog vild med turkis som står godt til brunhud og blond hår som både du og jeg er indehaver af lislotte og den er da lidt turkis grøn den der tunika og ser super smuk ud
god weekend
Bolette
Valdemarsro.dk
23. maj 2008 at 21:46Den er nu ret sød den fuchsia, især når man kommer helt tæt på.
Du minder mig om at jeg vist hellere må ud og vande…. ;-)
Dana
23. maj 2008 at 21:43Jamenaltså – jeg er hverken ældre eller noget – men jeg vil til enhver tid hellere ha’ hængefuchsier, blå og gule iris, løjtnantshjerter og storkonvaller end alle de dødkedelige og hammergrimme HOSTA, som alle planter i umådelige mængder for tiden.
Heeeelt ærligt ….
et cetera
23. maj 2008 at 21:01En fuchsia med sølvpletter – det lyder nu ellers eksotisk ;-)
– der er så dejligt ude – men lyset og farvene er “bedrageriske” – det ligner en lun og stille sommeraften – men lunt er det altså ikke …
Anita
23. maj 2008 at 20:56Det er sjovt, for jeg var lige omkring fars have her til aften. Han var ikke hjemme, men jeg kunne godt selv finde om i haven for at nyde den lidt.
Her stod der også nogle hængefuchsiaer og gjorde sig til og jeg tænkte akkurat det samme som du; de er smukke ja, men de er også sådan lidt “for gamle folk” og hvorfor ved jeg egentlig ikke. Det samme synes jeg om hans hav af blå iris. Hold da op, han har dælme mange og de er også smukke, men alligevel ikke lige min kop the.
Men så har han så mange andre blomster, der er helt vildt skønne ;-)