17

Nærige unge!

Oline har købt is i dag. En af de is, som koster en halv bondegård og nu er vi i fare for at skulle gå fra hus og hjem, så jeg synes egentlig, at jeg er berettiget til at nyde også, eftersom JEG har betalt for den, men…

Man skulle tro, at hun – og ikke jeg – havde betalt, for da vi når til “jo tak, jeg vil da gerne smage”, ender det med denne her latterlige spiseskefuld is til mig og resten til hende. Forklaringen er, at jeg måske slet ikke bryder mig om den, da hun rækker mig en bundskraber af en smagsprøve og den fordeling forstår jeg ikke, men hun påstår, at den er helt rimelig, da jeg forsøger at argumentere med et “Jamen, jeg elsker jo is!”.

Inden jeg når at sige “uhm, den vil jeg gerne have mere af” har ungen stukket skeen dybt ned i isen, slikket grundigt på både ske og overflade på isen, så da jeg returnerer for en opfyldning er svaret “Du vil vel ikke smittes med min forkølelse? Det bliver du altså nu, for jeg har slikket på det hele!”.

Nærigrøv…

Du vil sikkert også kunne lide