17

Det bliver en dejlig weekend

Det er fredag og stadig morgen. Jeg har kaffe i kruset og skal ikke møde før klokken ni. Henne om hjørnet. Livet er godt og om nogle timer, er det weekenden, som kan skydes i gang.

Ingen planer. Ingenting. Kun havetid. Det passer mig svært godt. Jeg trænger og jeg nyder, at jeg kan tillade mig, at lave ingenting andet end det lystbestemte. Det er stadig nyt for mig.

Jeg drømte om Alexander i nat. Han spurgte mig, om jeg huskede at nyde al den tid, jeg har fået. Jeg kunne svare, at det husker jeg. Jeg synes, at jeg bliver bedre og bedre til at huske at gøre absolut ingenting andet end det, som lige passer i mit kram. Efter i mange år aldrig at have haft tid, som var min alene, er det stadig, her halvandet år efter, nyt for mig, men det gør kun, at jeg finder glæde i de øjeblikke, hvor jeg husker, at jeg faktisk godt kan tillade mig at mærke roen i maven og læne mig tilbage i taknemmelighed over, at alt er godt.

Det bliver en dejlig weekend. Både min og din, håber jeg :-)

Du vil sikkert også kunne lide