Jeg skulle lige ud at handle. Oline og jeg er alene i aften, så det skulle være nemt. Koldskål eller en tortilla kan det blive til. Så kan hun vælge.
Jeg smuttede en tur indenom Gug Planteskole, for jeg skulle lige have lidt til en af krukkerne på gårdspladsen, men det var spildt ulejlighed, for krukken er gået til i vinter, så den skrotter jeg og i stedet satser jeg på, at lavendlerne sammen med de nye stokroser kan fylde tilstrækkeligt derude. Jeg gider ikke pive, for jeg fik jo planter med hjem og de kan sagtens bo nede i mit staudebed…
Der kom et par Verbena i kurven, fem billige Lavendler, fordi man ikke kan få for mange og lidt Staudesalvie, en enkelt Krybeklokke og allersmukkest var nu alligevel den stormhatbladede Ranunkel (Ranunculus Aconitifolius), som er let og luftig med de fineste, hvide blomster.
Om et øjeblik kommer helt skidtet i jorden. Der er plads endnu og solen skinner.
11 kommentarer
Anita Barner
14. juli 2013 at 20:25Jeg så denne ranunkel hos Claus Dalby i rå mængder, men kan ikke finde den til salg nogle steder. Har du haft held med din – og har du set den siden andre steder?
Liselotte
21. maj 2008 at 18:09Marianne, jeg kan sgu da ikke cykle til lufthavnen uden at dø! ;-)
Pia, det kunne der sagtens komme, for jeg har da planer om at besøge stedet igen i år, hvis vejret arter sig :-)
Pia
21. maj 2008 at 17:50Jeg læste lige et indlæg fra din blogpå blomsterfestivalens hjemmeside – kommer der et igen fra i år? -og mange tak, fordi man kan få lov at læse med – det er super hyggeligt!
et cetera» Blogarkiv » Den dejligste stund …
21. maj 2008 at 17:09[…] véd ikke, om det var Liselotte, der pustede – men nu er solen da ihvertfald nået de 4 kilometer til min lille landsby […]
Marianne
21. maj 2008 at 17:01jeg kan sidde på styret….
Liselotte
21. maj 2008 at 16:14Mette, den er så yndefuld og smuk, synes jeg. Du er heldig sådan at have den lige udenfor døren :-)
Mette Basel
21. maj 2008 at 15:13En aabenbaring!!!
Jeg har altid beundret den smukke, hvide blomst, som vokser overalt i bjergene hernede. Nu ved jeg, hvad den hedder: Stormhatbladede Ranunkel (Ranunculus Aconitifolius).
Tusind tak.
Liselotte
21. maj 2008 at 14:39Jamen det kan du da, Marianne… men du skal skynde dig nu og selv finde vej herud, for jeg henter altså ikke. Jeg har kun en cykel i dag ;-)
Marianne
21. maj 2008 at 14:29Her i hovedstaden er det total overskyet…… så jeg kan vist lige nå et eftermiddagsfly og så kunne jeg lige få sat min blog op samtidig :-) hø hø…..
Liselotte
21. maj 2008 at 13:17Jamen solen skinner skisme her! Det er dejligt. Skyer hist og pist, men sol lige nu – og jeg klager ikke :-)
Ranunkelen er SKØN og der er nok af fristelser i Gug, er der ;-)
et cetera
21. maj 2008 at 13:14Det der med solen, det er dæl’me en tilsnigelse – det er da overskyet – eller har I mikroklima over Gug, hvilket forresten ikke skulle undre mig ;-) – men resten er dejligt – og dén ranunkel er noget af det yndigste … Måske skulle man lige omkring Gug Planteskole en tur – nu har man jo fået et kæmpe bagagerum ;-D