Arbejdsdagen startede tidligt, men så er jeg til gengæld også tidligt færdig og det er rigtigt dejligt, når man kommer hjem til sol. Blæst er der også og vinden er ikke varm, men en sweater gjorde det til en dejlig oplevelse, at tilbringe lidt tid i haven.
Jeg venter… utålmodigt, i disse dage, for der er jo alle valmuerne, som står på spring. Det er nu, det sker!
Skørterne danser i vinden og jeg bliver i godt humør, når jeg kommer ned og ser, at der er endnu nogle valmuer, som har valgt at strutte med skørterne.
Valmuerne står gemt nederst i haven, hvor vi sjældent kommer. Det er ærgerligt og der er planer om at flytte planterne ind i synsfeltet tættere på huset, men i år er der turen ned i bunden, hvis man vil nyde, og det vil jeg.
Valmuerne er så røde, så man tror, det er løgn. De duver for vinden alt imens skørterne blæses hid og did.
Jeg synes, at det er en af de mest fantastiske blomster vi har og som barn var jeg meget forelsket i valmuerne og forsøgte forgæves at plukke dem med hjem til mor, så snart en chance bød sig.
Mor formåede aldrig at trænge igennem med sit “Liselotte, valmuerne taber kronbladene og er meget smukkere at lade stå”, for jeg VILLE, at hun skulle se skørterne, så jeg slæbte valmuer til huse, som allerede ved indgangsdøren så temmelig sølle ud, men som en rigtig mor, var hun også glad for de sølle. Heldigvis.
Det bliver vildt, når de alle beslutter sig for at danse…
Sidste år var jeg til Blomsterfestival med Ella. Der kom også et par planter med hjem og to af dem var kæmpevalmuer. Den ene er hvid, den anden lyserød og de er vokset, så det er en lyst. Planterne er store og kraftige allerede og der er mange knopper på dem begge.
I dag indtrak det første mirakel…
En af de lyserøde knopper bristede og åbenbarede denne skønhed. Den er endnu ikke sprunget helt ud, men pludselig huskede jeg, hvorfor jeg bare MÅTTE have denne her valmue med hjem. Den er helt fantastisk smuk og ender med sorte tegninger på det inderste af kronbladene. Man kan ane dem på billedet.
Jeg ELSKER min valmuer. De er en kort fornøjelse, men sikke én :-)
17 kommentarer
Liselotte
21. maj 2008 at 09:14Selv tak, Sister :-)
Sister Bonde
21. maj 2008 at 07:01Hvor er de altså bare smukke. Tak for dejlige valmuebilleder, endnu og atter en gang ;o)
Liselotte
20. maj 2008 at 19:18Susan, den er lige så smuk, synes jeg. Meget, meget flot med det orange indre :-)
Susan
20. maj 2008 at 17:48Kat – Californiens statsblomst er en valmue.
Den er smuk, men mere beskeden en Liselotte fantastisk flotte valmuer.
Astrid
20. maj 2008 at 15:06Helt vidunderlige billeder – den lyserøde er også dejlig, men jeg er nu bare helt forelsket i de røde. Din historie med, at du plukkede valmuerne som barn – min datter bliver 4 år til august, og det er lige meget, hvor mange gange jeg fortæller hende, at hun skal lade nogle af blomsterne stå, så bliver hun ved med at komme med blomster “til Mor”. ;) Spændende, hvad der sker, når valmuerne springer ud, for det er de altså stadig ikke her…
Tora
20. maj 2008 at 13:51Sukk, den lyse rosa var viduunderlig vakker!
Jeg kan godt forstå din fascinasjon for valmuer. De er sarte og nesten vulgære på en og samme tid. Jeg er selv veldig begeistret for dem.
Liselotte
20. maj 2008 at 13:16Kat, så kommer du bare de forkerte steder i USA ;-)
Anne Mette, det vil jeg straks efterprøve. Tænk om det virker :-)
Anne mette
20. maj 2008 at 13:12Har engang hørt at man skal brænde enden af valmue stilken et kort øjeblik i en tændstikflamme, for at den kan holde til en tur i vasen. Jeg ved ikke om det kun gælder mark-valmuer eller om det også gælder de tykstilkede – men det er da er forsøg værd.
Kat
20. maj 2008 at 13:07Mig igen, kun en af slagsen er ulovlig at dyrke i USA, resten skulle vaere okay.
Proev at se her: http://www.poppiesshop.com/index.html
Liselotte
20. maj 2008 at 13:06Ha ha ha… ja, det er de skisme nok, Kat ;-)
Den lyserøde er så overdådig og elegant og jeg kan slet ikke vente på, at den springer rigtigt ud :-)
Kat
20. maj 2008 at 13:05Nej hvor er de smukke. Den lyseroede ligner jo helt en cheesecake i bunden:)
Jeg har aldrig set en valmue her i USA, de er nok forbudte:(
Liselotte
20. maj 2008 at 12:57Karen, det er fantastisk!
Ella, du kan godt finde skørtet frem ;-)
Ella
20. maj 2008 at 12:54Århhhhh – hvor er det åndeløst smukt, jeg har ryddet kalenderen til fest…… :-)
karen
20. maj 2008 at 12:51Skattekiste!! O sommer, o lykke, takk for at du deler!!
Liselotte
20. maj 2008 at 12:47Berit, jeg er i allerhøjeste grad en heldiggris :-)
Anita, det er åndeløst smukt med både valmue-, solsikke- og lavendelmarker… og nu længes jeg pludselig frygteligt efter Provence… *suk* ;-)
Anita
20. maj 2008 at 12:44Jeg kan levende forestille mig, hvor stor en berigelse det må være for sanserne, at køre forbi en valmuemark. Lige sådan med en lavendelmark… hvilket jeg iøvrigt talte med Henning om, da jeg var ude for at få min kaffe hos ham for noget tid siden.
Dér stod valmuerne også rundt omkring og dansede med “skørterne” og pyntede så vældigt i bedene :-)
Berit
20. maj 2008 at 12:41Det blir et FANTASTISK skue! Heldiggris:-)