Karen Noes shetlandsuld, rødbrun og lyseblå, sammen med min strikkepinde og en lille arbejdsindsats og frem vokser noget, som kunne ende som gave til en lille baby, som er på vej. Hvem ved… og opskrift, tja… det bruger vi ikke i min familie, så det kan potentielt ende, som en katastrofe. Tiden vil afsløre det, men farverne er smukke, synes jeg.
– og tiden skal jo gå med andet end at beundre valmuer. Ikke? :-)
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
6 kommentarer
Liselotte
20. maj 2008 at 21:51Rikke, det skal jeg ikke kunne sige, men du finder Anne lige her, så prøv at spørge hende :-)
Rikke
20. maj 2008 at 21:06Uhm… hvor ser den flot ud – lige farver efter min smag. Liselotte, tror du det på nogen måde er muligt at lokke ud af Anne, hvor hun har købt Noro Flower Bed farve 1208?
Liselotte
20. maj 2008 at 15:56Nej, intet slår den kombination, Anne – vi er enige :-)
Vel skulle jeg da så. Tror du jeg allerede ærgrer mig? ;-)
Anne Dyrholm Stange
20. maj 2008 at 15:47Intet slåt brunt og lyseblåt i forening!!
Du skulle ha’ fyldt bilen, den på de gule plader, med shetlandsuld…
Anita
20. maj 2008 at 14:16Mums, nogle skønne farver!
Jeanne
20. maj 2008 at 14:04Hmm..lige mine ynglingsfarver til et drengebarn.