Først af sted i regnen, som gjorde utrolig godt. Både mennesker og planter ser ud til at nyde, at der er kommet lidt nedbør i dag og det har været passende blandet med højt solskin og mindsandten om ikke…
Den første valmue tog springet. Regnen har sikkert gjort sit og jeg skal ikke klage det mindste, for den er akkurat så smuk, som jeg husker dem. Forude venter et helt hav af dem. Det bliver helt og aldeles utroligt at skue, er jeg sikker på.
Da Oline kom hjem fra skole, overtalte hun mig til en tur i Storcentret og der skal ellers nogen overtalelse til, men jeg forbarmede mig og så kørte vi ud, for at indkøbe et eller andet HELT uundværligt spil til hende. Vi var forbi Tiger og mindsandten om ikke der stod den frækkeste lille, røde kande og ventede på, at jeg hjemtog den til varm mælk. Det tog ikke mange sekunder at finde plads til den og ti kroner er et røverkøb, for den har den sjoveste facon og næsten samme farve som flamencoskørtet ovenfor.
Eftermiddagen smuttede for mig, for jeg er i gang med at yde førstehjælp til et cetera og det ender jo altid med, at jeg – på trods af sværgen over bedstemors grav – bruger mere tid end jeg lover mig selv, men tingene skal fungere og der skal føles hjemligt for den, som ejer. Nu stopper jeg for i dag, for der er tændt op i grillen og jeg trænger til at strikke en pind eller to bagefter. Aftenen er helliget ingenting. Det er jeg nemlig god til at lave ;-)
16 kommentarer
Liselotte
20. maj 2008 at 12:44Velkommen til Astrid og bliv du bare hængende. Her er altid plads til en til :-)
Valmuerne er så røde, at man næsten får ondt i øjnene ;-)
Håndarbejde er selvfølgelig ikke ingenting, men det er det tætteste på, jeg kommer ;-)
et cetera, selv tak :-)
et cetera
20. maj 2008 at 09:36Åh, de var værd at vente på – og jeg ved jo hvor mange der er – det bliver et fuldstændigt mageløst syn (eller det er det allerede)
:-)
Jeg kan ikke takke dig nok for det du har gjort – du er verdens mest hjælpsomme og overskudsrige og -delende menneske (om nogen skulle være i tvivl – men det er det vist ingen der ér!)
Mille
20. maj 2008 at 09:23…vist er kvinder fantatiske til at lave en utroligt masse ud af ingenting…märkeligt at vi opfatter håndarbejde som….”ingenting”
…men det er dejligt at lave ingenting…og nu vil jeg så lidt småting…valmuefrö og alliummer. Så må vi se om de når op til overfladen.
Eva
20. maj 2008 at 07:55Smuk valmue…
Tak for du deler ud af den. :-)
Marianne
20. maj 2008 at 06:20Fantastisk rød dag du fik…. jeg vil male dagen rød…… og Valmuen er helt uovertruffen fanget af din linse…..
Astrid
19. maj 2008 at 23:27Sikke en vidunderlig valmue! I vores have er de ikke sprunget ud endnu, men jeg glæder mig! Dejligt billede! Kanden er skøn – man kan altså ind imellem gøre nogle rigtige fund i Tiger!
Og a propos fund, så har jeg fundet din blog igennem – tjah – det kan vist være mange andre blogs… :) Jeg hænger lige på lidt endnu, hvis det er ok! ;)
Liselotte
19. maj 2008 at 22:26Det gør det, Mette :-)
Tak Maria, den er næsten ovre, men vi har hygget os :-)
Frida, du har vist ret. Jeg er ikke god til det, så jeg snuppede lige en time mere med lidt tilretning af et ceteras fremtidige residens. Sådan er der jo så meget… ;-)
Bagefter strikkede jeg… og spiste god mad… og hyggede :-)
Fríða
19. maj 2008 at 22:01hm, jeg tillader mig at tvivle på dit sidste påstand, det ser i hvert fald ikke ud til at du er god til det dér ingenting når man sidder denne side af skærmen.
kh.fra Island
Frida
Maria Jensen
19. maj 2008 at 21:24Hav en skøn aften Alle 3.
Mette
19. maj 2008 at 20:38Og wauw… for et billede! Det ligner næsten silkepapir.
Liselotte
19. maj 2008 at 19:46Tak og selv tak, Christiane :-)
Christiane Norin
19. maj 2008 at 19:44Uff, et flot foto og ditto valmue. Bliver helt inspireret, både til foto og have. Tak for det!
Liselotte
19. maj 2008 at 19:06Jeg er i virkeligheden ikke i stand til at gøre ingenting medmindre, jeg er beskæftiget med et håndarbejde, men så bliver det sådan… ;-)
Skørterne springer derude – og jeg elsker dem!
Tina - omme i London
19. maj 2008 at 19:05Nyd din goeren ingenting, som du forhaabentlig er bedre til end jeg. Jeg lavede “ingenting” i haven i gaar – indtil klokken 21.00!
fisker & fernández
19. maj 2008 at 18:58Smukt, smukt billede! Og du har ret, det er sgu’ et flamencoskoert :-)
Hernede har valmuerne vaeret sprunget ud paent laenge. Jeg har et par stykker nede i parken, men naar man droener en tur ud i de mere landlige omgivelser staar de i kaempe flokke.
Pernille
19. maj 2008 at 18:55Ingenting er en vældig rar ting at lave :-)
Nyd dine valmuer, så nyder jeg dem også her på den anden side af skærmen