8

Dejlig morgenoverraskelse

Morgenen inkluderede et hurtigt kig i kalenderen og uvist af hvilke årsager, var jeg overbevist om, at jeg havde en opgave lige om lidt, men tog fejl. Jeg skal først møde klokken 15. Det var en af de gode overraskelser. Tiden strækker sig på et sekund og bliver næsten uendelig.

Kalendertjek

Nu sidder jeg her med morgenhår og morgenkaffe, mens jeg langsomt vågner i fred og fordragelighed med mig selv. Det kan jeg bedst lide.

Olines maskingeværsalver af ord preller af. Jeg er iført et usynligt panser, som gør mig i stand til at svare relevant uden at skulle bruge alt for mange energier på at forholde mig. Det passer til morgenens energireserver, men da hun vil diskutere evolution og den divergerende opfattelse, at Gud skabte verden, er det altså for tidligt for mig og jeg må melde pas og bede hende gemme tankerne i hjernebarken. Senere…

Overskyet

Udenfor er det overskyet. Tætte skyformationer dækker hele byen, men om nogle timer skal de være opløst og give endnu en dejlig forårsdag. Jeg når at nyde den med dagens mødetid. Til gengæld kræver aftenen lidt af min frihed, men det går an. Intet er gratis.

Det bliver en god dag.

Du vil sikkert også kunne lide