Engang genlød bassinet her af dybe mandsstemmer, som i påtvungen enighed byggede det ene kæmpestore skib efter det andet. Indenfor på pladsen foregik hemmelige ting, som kun kom mænd ved og kvinder var omtrent forment adgang.
Her fra blev skibe stødt i Limfjorden, hvorefter de tog ud på deres jomfrurejse, efter omsorgsfuldt at være færdiggjort af de mange værftsarbejdere.
Der er næsten ikke én kvinde i Aalborg over 40, som ikke har haft en kæreste på Aalborg Værft. Også mig, sagde hunden og når fløjten lød, gav det sug i maven ved tanken om frihed til hede kys. Så var det med at være klar og på pletten og så væltede de ud, de mange mænd i kedeldragter og på cykler. De fleste i blå kedeldragter. Eller engang blå kedeldragter.
Engang var værftet Aalborgs største arbejdsplads med over 4ooo ansatte. I dag er der kun værftets tørdok og værkstedsbygningen fra 1912 tilbage. Resten er forvandlet til skinnende hvide firmadomiciler og lejligheder med glasklædte altaner.
Nogle har vel kig til Limfjorden. Jeg har ikke længere.
13 kommentarer
Liselotte
14. maj 2008 at 13:02Velkommen til, Tone. Det lyder fantastisk med et kulturhus i det gamle værft. Vi skulle være bedre til den slags her i Aalborg :-)
Tone
14. maj 2008 at 12:47Så koselig blogg. Her har jeg ikke vært før.
mm…her i Bergen har vi også et nedlagt verft. Georgernes verft.
Dette er nå et enormt kulturhus. Her holdes konserter, her har kunstnere atelier.
Da verftet stod tomt ønsket en kunstner å gjennomføre et prosjekt, dermed begynte ballen å rulle, og nå er det altså full aktivitet.
http://www.usf-verftet.no/index.php?ID=Velkommen
Takk for meg og ha en god dag
fra Tone i Norge
Liselotte
14. maj 2008 at 11:25Tina, jeg håber det samme :-)
Også jeg er vild med tung industri og jeg elsker, at jeg har et arbejde, som ind imellem skaber adgang, hvor man sjældent kommer. Det kan nemlig godt være lige midt i sådan en omgang TUNG industri og jeg har stor respekt for de, som sørger for, at den slags hjul drejer rundt :-)
Tina - omme i London
14. maj 2008 at 11:07Jeg haaber Hedegaard bliver staaende lige der hvor den er, for jeg ELSKER den rodede blanding af skinnende nye boliger og gammel industri. Faktisk er jeg vild med tung industri. Var jeg blevet fotograf ville jeg tage billeder af industri med speciale i kraftvaerker!
Liselotte
14. maj 2008 at 09:22Ha ha ha, allerførst griner jeg lidt af, at allerede to andre herinde kan fortælle om kærester på værftet, men underligt er det vel ikke, når det var byens største arbejdsplads :-)
Mette, jeg ved jo godt, at jeg gerne må gå ind. Det føles bare ikke rigtigt. Det føles som overtrædelse af ejendomsret og det er ikke i orden, at jeg skal have den følelse i maven, når jeg bevæger mig ud i havnen. Den er, i mit hoved, fælleseje og derfor burde der være frit slag for alle, som har lyst til at komme nær Limfjorden. Lidt pjat er det, for før måtte man heller ikke færdes blandt industrien dernede, men man gjorde det alligevel og så handler det dybest set også om, at jeg synes, at det er trist at se industrien forsvinde. Jeg holder meget af Aalborgs industri og af havnen.
Sådanne arealer skal udlægges til fælles glæde og ikke ejerlejligheder, synes jeg. Det sker også oppe omkring Nordkraft, så måske kommer der et åndehul deroppe, mens den gamle industri langsomt afløses af hvide, glasklædte symboler på byens fremgang. Det er udvikling. Jeg er lidt sentimental og det nytter ikke. Jeg ved det godt.
Byplanlægning er en by i Rusland heroppe nordpå. Aalborg har altid været en underlig blanding af industri og beboelse. Det kan man sige meget skidt om, men det er Aalborg. Jeg holder vist af, at den er så rodet ;-)
Deborah
14. maj 2008 at 07:32Jeg sad netop og tænkte på Tuborg. Umiddelbart er dette nu ihvertfald ikke grimt som sådan. Men jeg vil givehelt ret, i noget af charmen fra før er jo helt væk. Jeg må vist derned og lure og tage på fotosafari en dag…
Hvad jeg også tænker på er B&W, hvor der godt nok også var en vis charme og MASSER af mænd i blå overall’s også ;-)
Karina
14. maj 2008 at 07:12Godmorgen Lise Lotte..
Ikke så meget en kommentar til dit indlæg – men bare en godmorgen hilsen og en bøn om at du ikke smitter med dit sommer morgen sind igen???
Vågnede meget atypisk – og efter alt for få timers søvn – kl 5:30!! Opgav at sove igen efter en halv time, og stod så op og smed de koldt-hævede boller i ovnen som min mor ellers sku ha bagt om et par timer :-)
Men nu er der da morgenmad til familien når de vågner, jeg har haft tid til at sidde her og nyde kaffen inden turen går til det sydfynske i arbejdsøjemed :-)….
Men puha – føler mig jo helt helt forkert på det her tidspunkt!!
Ha en fantastisk dag…
Kh Karina
Mette
14. maj 2008 at 06:12Hej Liselotte
Du må gerne gå ind ;0)
Jeg arbejder på KMD – det store “grimme” hvide bygning og det er et åbent område, som du er velkommen til at nyde. Jeg synes faktisk, det er blevet gjort flot med udnyttelsen af den gamle tørdok og den “spanske” trappe ned mod fjorden. Eneste minus er “Ayers Rock”, som jeg kalder den grimme rustbunke foran bygningen – nogen kalder det kunst! Men smagen er som bagen – delt på midten.
Hav en fortsat dejlig dag!
PS: jeg har også haft en sweetheart i værftstøj ;0)
Hønsemor
14. maj 2008 at 01:45Ååååh ja – “blå” kedeldragt med værftslugt – fyraftensfløjt og sug i maven…. Det var tider.
Jeg er enig, havnen har de også fået lavet til øjnbææh, men Aalbor har aldrig været god til det med at bygge, se bare på midtbyen…
Søren
13. maj 2008 at 23:35Du hænger dig vel heller ikke fast i fortiden, men jeg kan godt
forstå din ærgelse over, at arealet ikke nu bliver bedre anvendt.
I Hellerup er det gamle tuborgbryggeri-areal nu blevet til dette:
http://www.livingintuborg.dk/
Ella
13. maj 2008 at 23:13Det kan ikke være meningen med en offentlig havn – jeg glædede mig sådan til man kunne færdes på værftsarealet, og nu er der lukket. En dag går vi derned og går ….! ;-)
Bare en skam, at der er grimmere, end da der var hård industri – det var i det mindste charmerende.
Liselotte
13. maj 2008 at 23:07Jeg er også skuffet, for naivt nok anser jeg havnen for at være allemandseje, men man kan ikke længere føle, at der er fri adgang, når man skal bevæge sig ind i velfriserede og mere eller mindre private anlæg, som ligger udenom alt det nye byggeri.
Ofte er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg må gå ind eller ej. Så gør jeg det bare. Det er bare så ærgerligt overhovedet at få tanken “må jeg?” :-(
Ella
13. maj 2008 at 23:04Arghhh, nu er der snart lukket helt af, også på denne side af broen. Elendigt møjbyggeri, der er så grimt!
Jeg er ikke tilfreds, jeg er heller ikke vred, jeg er skuffet ;-)