Lidt har også ret

Der sker ikke meget på hæklefronten i disse dage. Vi er nået til foråret, de lyse timer og varmen, som lokker med udeliv og så glemmer jeg i en periode, at jeg er glad for at hækle og strikke. Tiden er en anden og jeg vil vist hellere bruge den udenfor, med hænderne begravet i jord og blomster.

Det bliver alligevel til lidt. En enkelt lap i ny og næ. Måske et par stykker på en dag, når bølgerne går højt, men lidt har også ret og der vokser faktisk en farvepalet frem, som er smuk og helt sikkert kan ende med at gøre et smukt stykke halsvarme. Noros strømpegarn viser sig, at være meget fint til arbejdet, så det er noteret og der ligger yderligere fire nøgler, som sagtens kan tåle, at jeg anvender dem på lignende vis.

Måske jeg skulle hækle en lap eller to, men jeg faldt i den gode bog og blev hængende, mens jeg nød morgenens stilhed. Min familie består af syvsovere, som elsker deres dyner. Fred med det, for det er fred til mig og jeg nyder det, fordi jeg ved, at det er tidsbegrænset.

Nu har radioen afløst stilheden og læsningen er indstillet. Om lidt vil jeg trisse under bruseren og starte formiddagen med et forfriskende brus. Bagefter? Ja, det må tiden vise.