Og mens solen går ned, sidder jeg på kanten af en verden, som genlyder af jubelråb og lykkelige hundebjæf…
Lykke. Det er hvad det er.
4
Stille lykke
Og mens solen går ned, sidder jeg på kanten af en verden, som genlyder af jubelråb og lykkelige hundebjæf…
Lykke. Det er hvad det er.
4 kommentarer
Liselotte
11. maj 2008 at 23:00Ja, det er lykken, Ella :-)
Ella
11. maj 2008 at 22:58Lykken er at være :-)
Liselotte
11. maj 2008 at 22:55Ja, den have er helt fantastisk. Jeg elsker den også, Annette, og selvfølgelig er der postet tid i den, men med de ganske få timer til rådighed, som vi havde mens Alexander levede, handlede det oftest om at få lidt til at se ud af meget. Der er ikke meget arbejde i den have. Lidt tidlig lugning i staudebedet og så løbende vanding af nogle blomsterpotter… og så er vi der næsten.
Jeg tror det handler om, at vi er gode til at skabe rum i haven. Hjørner, som pirrer nysgerrigheden, men faktisk er den mest fantastisk af sig selv, fordi den er så stor og med “skov” i den ene ende af grunden. Naturskabt skønhed, tror jeg – og vi er bare de heldige ejere af skidtet lige nu :-)
Annette
11. maj 2008 at 22:17Jeg tror aldrig, jeg får nok af at se billeder fra din have – den er helt fantastisk! Men I må også have lagt rigtig mange timers arbejde i den – så det er sikkert velfortjent.
Men en smule misundelig er jeg nu alligevel :-)