Kenneth er lige kommet hjem. Han har været til 40-års fødselsdag. Drengefødselsdag. Fulde, skøre, tossede og legesyge drenge forvandledes i løbet af natten til fuldesyge, brødebetyngede mænd, som nok fortryder, men vist har haft det frygteligt sjovt. Det er dem vel undt.
Nu er han under bruseren. Det tror jeg er tiltrængt. Bagefter kan jeg begynde at plage ham, men ikke før…
Imens vokser notaterne. Jeg får nye idéer og ved præcis, hvad jeg gerne vil, men ikke om det lader sig gøre. Drømme er gode at have. Dem kan jeg smage på i det uendelige.
Om lidt skal vi ud i verden for et øjeblik. Bagefter er der vist dømt refugium herhjemme for Kenneth resten af dagen. I aften bliver han tvunget til grillen, men ingen tvang før den tid.
4 kommentarer
Liselotte
10. maj 2008 at 18:19Åh ja… lige præcis, et cetera. Lige præcis :-)
et cetera
10. maj 2008 at 17:56Uuuh, Liselotte – jeg kan se det væksthus for mig – med små kryds i ruderne – ét eller andet sted – og hylder med duftgeranier – og måske et gammelt forvitret løvehoved hvor der løber en stille stråle ud af og ned i et lille bassin med vand…
Liselotte
10. maj 2008 at 15:42Uha Charlotte, der er også noget at stå model til, kan jeg høre ;-)
Charlotte Illum Larsen
10. maj 2008 at 15:28Jeg føler med Kenneth. Her holdt vi middag med gode venner igår – det udviklede sig til Gasolinsang og luftguitar til kl. 3… og i aften står den på 2×60 års fødselsdag i Ærøskøbing..