Jeg har aldrig kendt mage til varme de serverer denne pinse. Godt man kan trække i skyggen og nyde, at der endda er lunt og dejligt. Jeg læser. Lidt i Umberto Eco og lidt i et nyt bolig/havemagasin, jeg fik fingre i, da vi var oppe at handle.
Stakkels Kenneth klarede turen i fin stil og egentlig nyder jeg, at han er sådan lidt vakkelvorn hjernemæssigt set, for så er han så nem. Det betød tre nye, sart lysegule krukker og en smuk hortensia i bagagerummet. Jeg klager ikke…
Jeg har slæbt jord op på terrassen. Potten blev fyldt og hortensiaen placeret. Bagved den står to store krukker med hver sin dahliaknold. To af de i alt fire, jeg har sat, er allerede på vej op. Stor succes, håber jeg.
Jeg er lidt vild med hortensia. Jeg har nogle stykker på terrassen og de har overlevet fint, ser det ud til, men de er jo stadig kun på vej og denne her stod, helt fiks og færdig, og ville med hjem.
Normalt sværger jeg til de blå af slagsen, men denne her er yndig med sine lyserøde tegninger, så den får en chance og faktisk er jeg temmelig sikker på, at jeg ender med at være rigtigt vild med den.
Om et øjeblik skal vi egentlig til at forberede mad til grillen, men vi er temmelig sydlandske hvad angår spisetider og ingen af os er rigtigt sultne endnu, så vi venter måske et øjeblik og læser lidt videre.
Oline gør i hvert fald…
Hun er langt væk i en Stephen King, mens hun gnasker løs af den friske ananas, jeg serverede for et øjeblik siden. Hun er svært tilfreds med livet og så er jeg det også.
Oskar tumler rundt. Smider sig glad i solen, ligger nogle minutter og erkender så, at det ikke er til at holde ud. Så trækker han ind i skyggen og smider sig med et hundesuk…
Jeg morer mig altid kosteligt over hans måde at ligge på. Han ligner en død gris og rigor mortis er tydeligvis indtrådt. Åndsvage hund, men han er ikke sen til at vejre, at der skal kød på grillen om lidt og så er det en helt anden energi, der pludselig indfinder sig.
Vi stornyder, at vi har Kenneth hjemme igen og er samlet. Der er ro og ingen fare. Den slags er der grund til at være taknemmelig for.
5 kommentarer
Liselotte
10. maj 2008 at 20:47Ork, som vi fla’r u heroppe, Catarina. Det er SKØNT og den hund er nu noget sær, som han ligger der med stive bagben, men egentlig undrer det mig ikke det mindste, at vi endte med sådan en skabning. Han passer godt ind i familien ;-)
Catarina
10. maj 2008 at 20:39Hua som der nydes og “fla’s u” over hele linjen, det gør der også har på Fyn.
Rigtige dejlige billeder, kan specielt godt lide det med Oskar, han ser så pusseløjerlig ud sådan som han ligger med det ene bagben sådan strittende ud i luften.
Liselotte
10. maj 2008 at 20:20Anne, det er svært ikke at være ude, når vejret arter sig sådan og er man ude, så trænges blomster. Det er en naturlov, så jeg forstår sagtens dit behov for at trække blomster med hjem fra torvet :-)
Madame, den hund er altså det sjoveste, men han er også frygtelig sød, så det er en fin kombination han er af – og blomster… dem kan vi da ikke få for mange af, synes jeg :-)
Madame
10. maj 2008 at 19:44Uhm, skønt stemningsbillede, Liselotte! Jeg får lyst til at klappe Oscar som han ligger der. Og dine nye hortensiaer er lige til at dåne over ;-)
Anne Dyrholm Stange
10. maj 2008 at 18:56Jeg slæbte også lidt blomstrende med hjem fra torvet i dag, og det er puttet i potter med masser af muld, og da jeg alligevel havde gang i svineriet, så hev jeg “alle” planterne fra huset ud til ompotning og studsning, så nu er det hele så fint :-)
Vi har en steg til at syde under grillen låg, duftene bølger derfra og lover lækkerier, uhm!
Fred og ingen fare, jo vi har bestemt grund til at være yderst taknemmelige…