Jeg kom lidt tidligt af sted til dagens opgave, men hvad gør det, når man kan sidde på en bænk, lige under et blomstrende træ og bare nyde solen… mens man stille venter.
Vejret er intet mindre end fantastisk. Jeg nød, at jeg fik lejlighed til at sidde stille og iagttage alle de morgenfriske aalborgensere, som strøg hen ad Frederiksgade. Det er en gave, at finde en bænk i solen. Og arbejdet gik godt. Og nu har jeg lov til at holde pinse. Livet er helt, som det meget gerne skal være.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
2 kommentarer
Liselotte
9. maj 2008 at 12:37Jo, det tror jeg, et cetera. Det giver ro indeni at kunne træde vande udenfor. Jeg nyder det og mærker, at det er godt for mig :-)
et cetera
9. maj 2008 at 12:13Sådan har jeg det også, Liselotte – verden er i vater – og mon ikke det vejr og alt hvad det bringer med sig af blomster og udendørshygge, har en stor, stor del af “æren” for det?
Rigtig fortsat go’ fredag :-)