Og så henter jeg æblegrene og håber stille, at vejret holder,så vi kan spise udenfor. Og jeg improviserer, for aftensmaden jeg inviterede på tidligere, var endnu ikke besluttet og med den varme orker jeg ikke rigtigt noget, så det er frem med alt, hvad køleskabet gemmer. Af det nemme, altså…
Og så kommer Ella og mellemste. Det er så dejligt og snart er vi bænket udenfor og varmen er stadig helt fantastisk. Det er balsam for sjælen at være i godt selskab, men det hele går op i en højere enhed, når vejret arter sig, som det har gjort i aften.
Jeg hygger mig. Mellemste er en historiefortæller i verdensklasse og han ved, at jeg gerne griner af en vits eller ti, så der ryger et par stykker over bordet. Oskar bliver leget med. Haven bliver løbet tynd. Først med Oline, så med mellemste. Han er helt udmattet nu.
Oline erobrer kameraet og får taget de sjoveste billeder af Ella og mig. Vi er SÅ grimme, at du slet ikke forestiller dig, hvor frygteligt det er. Ella nedlægger forbud, så du må nøjes med at tænke dig til det…
Ella skal prøve det nye kamera. Det er en stor og lidt tungere sag, så jeg synes jo, at det er nødvendigt at instruere. Jeg forklarer grundigt, giver frygteligt mange gode råd… og imens knipser Ella på livet løs.
Jeg er ofte overflødig…
Mens solen går ned, efterlader vi resterne og tager en tur ned gennem haven. Ella skal se, at der er ryddet og gjort klar til det nye væksthus. Imens løbes Oskar træt. Haven genlyder af tusmørkestemmer og i maven bobler det med den der udefinerbare lykkefølelse, som kommer af at være i godt selskab og føle, at livet er i vater, som et cetera skrev tidligere i dag…
Da vi når op på terrassen igen, demonstrerer jeg, at jeg ikke er det mindste politisk korrekt og tager mig en stille cigaret i hjørnet, mens jeg nyder de sidste minutter af en dejlig, dejlig aften. Så forsvinder gæsterne ud i tusmørket og jeg vender opmærksomheden mod indelivet, for i morgen er der atter en dag… og de lover sol.
Jeg er mæt helt ned i storetæerne på alle kontoer. Det er dejligt :-)
31 kommentarer
Liselotte
13. maj 2008 at 22:47Jamen det er det vist også mest… åbent, tror jeg :-)
Godt du kan lide det, Anja :-)
Anja ligenu
13. maj 2008 at 22:42Kære – det var til hjertet :-)
Jeg kan li’ du har skiftet det gamle profilbillede ud med det – der var så meget smerte i det gamle, synes jeg (og det skal der også være plads til!), men det klæder dig med det åbne ansigt.
Liselotte
10. maj 2008 at 20:21Nej, ikke pæn som i flinkeskole. Det er jeg ikke. Det er nemmere, ikke at være det ;-)
– og tak for ordet “smuk”, som jeg gemmer i hjertet :-)
Anja ligenu
10. maj 2008 at 19:49Altså – gu er du pæn – som i smuk – men ikke pæn som i flinkeskole ;-)
Anja ligenu
10. maj 2008 at 19:49Arh – pæn er du vel ikke? Men…æstetiker er du i hvert fald ;-)
Liselotte
10. maj 2008 at 16:09Ja, man kommer langt med modet til at prøve – og gestus og pegninger giver som regel en fin respons, når man ikke kan tegnsprog, men selv ganske få tegn flytter mennesker tæt på hinanden, når en af dem er tegnsprogsafhængig :-)
Anne, Mandagspigen
10. maj 2008 at 16:06:-) nu med smilerynker …
og de få gange hvor jeg er stødt på hørehæmmede i mit tidligere job, har de få tegn jeg kan, skabt en utrolig kontakt…tænk at lave en synsprøve på en hørehæmmet, der sidder der med skærm foran sine øjne og jo derfor ikke kan mundaflæse mit ” hvad er bedst 1 eller 2″ Der måtte vi bruge alle andre sanser :-)
( højre knæ 1 og venstre knæ 2…og så videre)
…og tillid begge veje…
Liselotte
10. maj 2008 at 15:52Jamen det lyder som en god forklaring. Man tager heller ikke et navn. Man får det. En foræring så at sige og det er typisk noget, som knytter sig til et eller andet markant hos personen, som f.eks. min smilehuller og altså dine garanteret smukke øjne :-)
Anne, Mandagspigen
10. maj 2008 at 15:49Ja, ´fordi jeg bag mine nærsyns glas egentlig har store ( glade, naive, smilende …øh ved ikke?) øjne… fordi drengen der havde brug for vores få tegn “døbte mig det … :-)
Liselotte
10. maj 2008 at 15:41Har du meget buskede bryn, Anne? ;-)
Nej, det har jeg jo forlængst set, at du ikke har. Ved du, hvorfor du hedder sådan?
Anne, Mandagspigen
10. maj 2008 at 15:12sikke en masse tanker du der satte igang rundt omkring…og det med tegnnavn kender jeg…mit er et sving med to fingre henover højre øje, fra næse mod tinding…og ikke bogstavet A..
Liselotte
10. maj 2008 at 12:20Åh Anja… det var dog smukke ord, som gjorde mig glad… og ja, der er altså en havnearbejder gemt i mig. Han stikker snuden frem i trygt selskab, men ellers prøver jeg at lade som om, jeg er en “pæn” pige ;-)
Anja ligenu
10. maj 2008 at 11:21Hvor er jeg glad for de fotos af dig Liselotte! Jeg kan godt se havnearbejderen – men det jeg mest af alt ser er KVINDEN i dig. Du er meget smuk og din styrke og erfaring stråler ud af dig (og så er den for øvrigt usædvanlig flot din hvide bluse ;-) )
Liselotte
10. maj 2008 at 10:36et cetera, det var en skøn, skøn aften, kan jeg love dig :-)
Ja, det viste sig heldigvis, at jeg endte med en brun og ikke rød kulør efter fotografernes insisteren ;-)
et cetera
10. maj 2008 at 09:34Mage til illustrationer til “Livet i vater”, skal man da vist også lede længe efter – og så ser jeg at det den ekstra sol på “fotograf-dagen” har givet vidunderlig sommerkulør :-D
Liselotte
10. maj 2008 at 08:48Det er herligt at læse, at du har fået lidt forår ind med læsningen af bloggen her, Sanne. Det er frygteligt at være bundet indenfor, når foråret banker på døren, men det er jo vilkårene for mange studerende hvert eneste år. Det lønner sig forhåbentligt i den sidste ende for dig og held og lykke med specialet :-)
Sanne
10. maj 2008 at 08:34Hej Liselotte,
tusind tak for en fantastisk blog! Jeg sidder godt en måned endnu indendøre og lægger sidste hånd på mit speciale. Det er frygteligt at tilbringe så meget tid indenfor, når solen og foråret brager derud af udenfor – specielt, når man som mig er afhængig af foråret og længes efter det helt fra oktober.
Så faldt jeg over din blog for et par uger siden – og du har bragt sol, skønne blomster, dejlige stemninger og grin midt ind i det sure slid med opgaven. Så mange mange tusind tak, fordi du gør mine dage i skyggen meget nemmere og skaber forår i mit hjem.
Kærlig Hilsen Sanne
Liselotte
10. maj 2008 at 08:07Louise, det er så skønt, når havelivet endelig bliver aktuelt. Jeg elsker at leve udenfor og gør det helst hele sommeren :-)
Jeg forstår godt, at katten blev lidt forbeholden. Det var jo et helt andet sprog! ;-)
Louise
10. maj 2008 at 08:02Ihhh hvor ser det dejligt ud og hyggeligt – Sidste år fik vi haven lavet færdig, så den er lidt tom og ensom at kigge på – men altså godt med noget terasse inspiration – I går sad vi ude til kl. 20.30, det var skønt – Kom lige til at ordne lidt hæk efter aftensmaden, fordi det lige lå for højrefoden. Katten nød også at være ude – dog indtil der kom en meeeeget stor misser, der pludselig sagde VOV :)
Liselotte
10. maj 2008 at 07:57Tak skal du have, Pia :-)
Pia Værløse
10. maj 2008 at 07:16Og lige en kommentar herovre fra mig, der tit kigger forbi og nyder dine smukke billeder – INGEN grimhed der. Kun en smuk, klog og moden kvinde i smukke omgivelser! Kh Pia Maria
Liselotte
10. maj 2008 at 00:00Ja, det er den skønneste lyd i verden. Den går lige i hjertet :-)
Lupo
9. maj 2008 at 23:43Ih, “tusmørkestemmer” -Jeg ved liiige, hvordan dét lyder :)
Tak for en dejlig stemning…
Liselotte
9. maj 2008 at 23:28Jamen jeg hedder også noget, hvor “L” er en vigtig ingrediens.
Jeg hedder noget forskelligt afhængig af hvem du spørger. De døve i Aalborg kan ikke finde ud af, hvad jeg hedder…
Så spørger de mig og jeg ser hjælpeløst på dem og siger “jamen… I gad jo ikke bruge mit navnetegn dengang jeg kom her til Aalborg og lavede jeres egen version af det. Nu kan I ikke engang selv finde ud af det…” og griner lidt, men jeg tror, at det mest brugte navnetegn om mig er et “L” med tommelfingeren placeret i kinden, lige der, hvor jeg har et smilehul.
Jeg elsker at spørge mine brugere, hvad jeg hedder. Så bliver de lidt perplekse… tøver og giver så deres bedste bud, men de ER altså ikke altid enige. Det er fint med mig :-)
Mit navn kan de naturligvis godt, men mit navnetegn varierer lidt, men det gør altså ikke spor. Jeg synes det er lidt morsomt og hyggeligt på samme tid. Så kan jeg jo skifte identitet med mellemrum ;-)
Anne, Mandagspigen
9. maj 2008 at 23:18Det var også lige min første tanke “L” tegnsprog…Jeg har for længe siden lært en lille smule af slagsen, og visse bogstaver og tegn hænger ved :-)
Liselotte
9. maj 2008 at 23:15Ella, det var en helt igennem dejlig aften – og ja, for pokker, hvor har vi grinet :-)
Nadia, det gør det “L” da… og godt set ;-)
At vågne til sol og fuglesang er noget af det bedste i verden, så du er meget heldig :-)
Nadia
9. maj 2008 at 23:10Det der ” L” illusterer jo ret godt hvem LiseLotte er også på tegnsprog hehe.
Så jo, lidt genkendeligt er der også.. Men hvor er det skønt.
I min nye have, den er langt fra skønt og ingen aftensol i haven. Men jeg vågner hver morgen til et skov af grønt og solskin med fuglesang dertil … Life is beauty…
Ella
9. maj 2008 at 23:08Sådan en forårsaften er balsam for sjælen – som vi har nydt det og som vi har grinet. Mellemste grinede stadig af vores tosserier på vej hjem i bilen :-)
Og de billeder er underlagt den strengeste fortrolighed ;-)
Liselotte
9. maj 2008 at 22:49Conny, jeg er ryger… men jeg vil gerne stoppe. Jeg skal vist bare lige finde det helt rigtige tidspunkt :-)
Du har ret. Vi har nogle billeder af hinanden, som sikkert ikke altid svarer overens med virkeligheden. Du kan f.eks. heller ikke her læse, at jeg bander som en havnearbejder… ;-)
Anita, jeg fik også forbud mod at vise alle de dersens afsindigt morsomme, men lidet flatterende billeder, så jeg nøjes med dem Oline tog af mig. Jeg vil så nødig have sagsanlæg på halsen ;-)
Anita
9. maj 2008 at 22:38Jeg kan ikke se nogen grimhed overhovedet! Du ser sgu, som altid, så pissedejlig ud, når du sidder der i al din naturlighed og er i vater.
Jeg ku’ faktisk sommerkysse dig, hvis jeg fik lov… ;-)
conny
9. maj 2008 at 22:36Nogen skønne billeder – og jeg er sikker på, at Ella ville have pyntet også.
Og HOVSA – har vi med en ryger at gøre?!
Det var lige en overraskelse. Men sådan har vi jo hver især nogen billeder af hinanden, der ikke altid stemmer overens med virkeligheden.